Blomsterboern, scooteramok, skolegang og yoga i Nong Khai

Nong Khai er en by, som lige akkurat er saa stor at man kan finde guesthouses, men saa lille at man synes at genkende de faa turister man ser her. Jernbanestationen ligger midt i ingenting, tre-fire kilometer fra byens egentligt centrum. Mange turister rejser igennem Nong Khai for at lave et af de border runs, som de der oensker at blive laengere tid i Thailand med mellemrum maa traekkes med. Man kan ikke faa forlaenget sit visum paa anden maade, end ved at krydse en graense og tage tilbage til Thailand. Det giver een ekstra maaned og skaber selvsagt en del trafik ved graenseovergangene. Langt de fleste backpackers tager direkte til graensen fra togstationen, gaar eller koerer over venskabsbroen som forbinder Laos med Thailand, betaler de 30 US$ det koster at faa et visum til Laos, tager to skridt ind i Laos, vender om, tager tilbage til stationen og afsted igen. Det der egentlig er Nong Khai, er en by som ikke ses af de fleste, og den er stendoed efter klokken ti om aftenen. Doeren til det foerste guesthouse vi boede paa blev staengt klokken ni. Godnat!



Vi har nu slaaet os ned paa Mut Mee, maaske det aeldste guesthouse i Nong Khai. Mut Mee ligger klods op ad Mekong floden og blev i sin tid startet af nogle hippier, som her fandt en eller anden slags fred. I alt fald fandt de aldrig videre. Gaestgiveriet har en pragtfuld have, overgroet, vild, skyggefuld og lige op ad floden. Her er et lille kunstgalleri, som saelger den slags kunst, som vestlige mennesker laver naar de proever at taenke oestligt. En tynd fyr med langt skaeg, som kalder sig Honcho udbyder yogakurser, og en lille boghandel med brugte engelske boeger aabner naar ejeren har lyst og lukker naar hun ikke gider mere. Spiser man der, skriver man sin egen regning og drikkevarer hjaelper man sig selv til i koeleskabet - man gaar durk gennem koekkenet og henter selv. Det er en enormt afslappet atmosfaere. Vores vaerelse har et vindue (uden glas, men dog med myggenet) som vender ud mod floden og Laos, en lille, meget spartansk betonterrasse og en stor himmelseng med myggenet. Da vi saa den var vi solgt! At ligge i den, under myggenettene og se ud paa nattehimlen udenfor er simpelthen vidunderligt.

Vi besoegte forleden en lund, Sala Kaew Ku, hvor en loatisk kunstner indtil sin doed lavede en lang raekke fabulerende skulpturer, traekkende paa hinduisme og buddisme, forskellig oestlig mytologi, fri fantasi og et dejligt friskt, men maaske lidt amoralsk, no-nosense syn paa livet. En del af billederne er herfra. Efter sin doed blev han balsameret, og ligger nu bestandigt, gul og vissen, paa lit de parade under en glaskuppel i en bygning i parken. Omkring hans glasklokke er viklet den slags farverige lyskaeder man, maaske, kunne finde paa at udsmykke et juletrae med. Og foran terrariet staar en lampe med en roterende lampeskaerm med paamalede fisk. Selve bygningen er moebleret og udsmykket med de ting han havde omkring sig i sit hjem, hans toej, plastiksandaler, billeder, sygeseng, badekar osv. Vaeggene er behaengt med billeder af hans doed, det lommetoerklaede han hostede blod op i og billeder, hvor han er forbundet med drop og slanger. I danske oejne, nok naeppe et mausoleum man ville oenske for sig selv, men vaeldig interessant.

I erkendelsen af at det omgivende land er for spaendende at gaa glip af, har vi nu et par gange lejet en scooter. - De rustne havelaager der gaar for at vaere udlejningcykler, er ikke til at holde ud at koere langt paa. Det er skoent at koere gennem landskabet paa den maade, at snegle sig gennem smaa byer af boelgeblik og braedder, hvor alle boern raaber hellooo efter een. At holde picnic under et skyggefuldt trae, at koere paa uendelige diger gennem rismarker saa neongroenne i den braendende skarpe sol, de naermest ser uvirkelige ud. Ret beset er det en en ynk, at jeg ikke foer har laert at koere paa knallert - (sic!) det ligner ikke noget! Det boer alle raske ungersvende kunne, naermest som en medfoedt evne. Jeg laerer dog hurtigt; Naesten ligesaa saa hurtigt som jeg koerer, tror jeg. Paa de jord- og stoevveje som forbinder de mindre byer gaar der nok lidt rally i den - eller i alt fald indtil Helle roemmer sig bag mig og presser to fingre i siden af mig. Men jeg foeler min puch-maxi-loese ungdom betinger et ihaerdigt forsoeg paa at indhente det forsoemte.

I gaar besoegte jeg et technical college her i Nong Khai. Det svarer vel til noget i retning af teknisk skole derhjemme, dog er alle elever 20-22 aar, saa de maa have en slags gymnasial uddannelse bag sig. Hvordan det Thailandske skolesystem overordnet fungerer aner jeg endnu ikke. Hvorom alt, saa var det sjovt og instruktivt at faa gennemhullet mine fordomme omkring undervisningssystemet her. Jeg vidste paa forhaand at eleverne var uniformeret, at der var morgenappel med flaghejsning, morgenboen og opbyggelige ord fra rektor. Jeg forestillede mig det ville smitte af i klassevaerelset med streng disciplin, bukken for laereren og kulsort scherfigsk skole. Men Pao, den thailandske laerer, som jeg havde arrangeret et besoeg med, kom selv 15 minutter for sent til forste time. Hun sad og drak kaffe med mig og sine kolleger indtil da. Da hun med mig i haelene gik ind i klasselokalet, sad der fem studerende. Resten af holdet kom dryssende, lidt efter lidt, i den naeste halve time. Lektionen afsluttede Pao tyve minutter foer pausen officielt begyndte. Efter middag proevede jeg selv kraefter med at undervise. Det var sjovt for mig, og det havdetydeligvis ogsaa en slags nyhedens interesse for de studerende paa holdet.

Mit indtryk af de studerende er dog, at deres engelskniveau er uhyggeligt daarligt. Det er nok desvaere noedvendigt med udenlandske laerere, hvis thai'erne vil laere ordentlig engelsk. Min iagttagelse af Paos undervisning, som vel maa antages at have vaere paa et ret hoejt niveau for Thailand, og mit eget forsoeg som laerer, gav mig et ret dystert indtryk af thai'ernes laeringsproces. De laerer slet og ret engelsk fra folk, som ikke selv kan tale sproget ordentligt. De mangler ord, vendinger, kulturel viden, grammatik og - er du helt fra forstanden - evnen til at udtale ord korrekt. Det er intet under, at mange thai'er er daarlige til engelsk - hvem skulle de laere det af? Naa, paa torsdag og fredag skal jeg saftsuseme frelse hele asien, da skal jeg nemlig vikariere for Pao.

Helle er i dag begyndt paa et intensivt yogakursus. Jeg er noget skeptisk, (instruktoeren virker nok lidt for lilla og lidt for snabelsko-agtig for mig. I bund og grund har jeg nok det forhold til min aura, at lader den mig i fred, saa lader jeg ogsaa den vaere.) I erkendelse af at min sarte ballerinakrop alligevel ikke bekvemt kan forlige sig med yoga, tog jeg i dag min lille blaa Honda ud paa en fotosafari langt pokker i vold. De rigtig gode billeder blev der ikke nogen af, men jeg kompenserede med en betragtelig maengde hardcore offroad scooter koersel. Jeg foelte mig enormt sej, men saa nok noget aandsvag ud med min alt for lille hjelm.

I naeste uge skal vi lave vores eget border run. Saa vender vi naesen sydpaa, mod Koh Tao igen. Vi taenker nu paa at blive der noget laengere efter brylluppet, end vi i foerte omgang planlagde. Jeg vil gerne tage en uddannelse som divemaster og Helle taenker paa at soege et job som engelsklaerer paa oens skole. Hvis vi kan faa det hele til at flaske sig, saa bliver det nok til et par maaneder.

- Soren

Adios Pattaya og med svanestyr paa eventyr

So long Pattaya! Det var en god foelelse at saette sig til rette i morgenbussen til Bangkok, paa vej vaek, vaek, vaek. Farvel til den bordellerne, farvel til Hoensehuset, farvel til Erlings oelstue, farvel til genuine swedish meatballs, farvel til Nils, den danske vaert paa Pattayas lokal-tv. Farvel til luderne, boesserne, stodderne, skiderikkerne og hustlerne. Naar det er sagt, saa skal det dog ogsaa siges, at vi fik hvad vi kom for. Vi havde nogle gode dyk ud for Pattaya. Det foerste, til vraget af Hardeep, skulle dog vise sig at blive lidt af oplevelse paa en uventet facon!

Der er forskellige skikke, saedvaner og udstyr ombord paa forskellige dykkerbaade. Saadan maa det selvfoelgelig vaere. Jeg tror faktisk ikke de normalt sjuskede paa den baad vi var med - det var i alt fald ikke det indtryk jeg fik, men de havde vist bare en af de dage, hvor tingene ikke gaar helt efter planen. Mit lejede udstyr var lidt noget rod, det var saadan lidt sammenstykket og lappet, en rem var oedelagt og et andet spaende var forkert. Den klemme, der skulle holde reserve-mundstykke manglede og den fundne erstatning var saa slap, at den ustanseligt tabte mundstykket, saa det dinglede i sin slange under mig. Det var ikke alvorlige fejl og mangler, jeg foelte mig sikker nok, men det var alligevel irriterende. Helles udstyr fejlede heldigvis ikke noget, og det var nok godt i forhold til det kommende dyk, som skulle vise sig at blive uventet strabadserende. Billedet viser os i oevrigt som sejrrige dykkere bagefter. Hvorfor jeg svanser saadan aner jeg ikke. Pattaya-effekten maaske.

Helles dykkercertifikat tillader kun dyk ned til 18 meter, men da Hardeep ligger paa 25-30 meters vand, skulle vi have en instruktoer med til at holde lidt ekstra oeje med os. Vi foelte os altsaa rigeligt mandsopdaekket med baade en divemaster og en instruktoer! Maaske det var fejlen, maaske de begge fejlagtigt troede, at deres kollega havde briefet os om forholdene. Omvendt regnede vi med, vi nok skulle faa besked, hvis der var noget saerligt at bemaerke. Men da der kun var smaa boelger, sol fra skyfri himmel, og en boeje som laa forankret over vraget, syntes alt at aande fred og idyl. Piece of cake! Men vi fik ikke besked.

Vi sprang i og opdagede til vores overraskelse, at stroemmen var vanvittig staerk. Vi kunne kun lige akkurat - med al vores kraft - svoemme mod den med finnerne. Divemasteren raabte vi skulle holde fast i et langt reb som var bundet til boejen, og floed udstrakt i strommen. Vi kaempede os hen til det, fik fat og kunne hvile et ojeblik. Langsomt trak vi os hen til boejen med begge arme, tog mundstykkerne i og dykkede. Om muligt var stroemmen endnu voldsommere under overfladen, den rev i os! Med een arm holdt vi fat i kaeden, mens den anden holdt paa masken saa vi kunne kigge til siden, uden at faa masken flaaet af. Langsomt trak vi os selv ned ad kaeden, mens stroemmen ruskede og rev i os, som var vi blade paa en gren i en efteraarsstorm. Det var ufatteligt! Lige ovenoven os skinnede solen fra en skyfri himmel og havet saa saa roligt ud. Jeg overvejede at stoppe dykket og jeg kunne se paa Helles oejne hun taenkte det samme. Den stroem kunne vi simpelthen ikke kaempe imod, det ville vaere vanvid at give slip paa kaeden - hvem ved hvor langt strommen kunne foere os paa faa minutter. Vidste de besked ombord paa baaden, ville de samle os op et andet sted? Var det i virkeligheden et stroemdyk, og havde vi bare ikke faaet besked? Nej, det kunne simpelthen ikke passe. Mens tankerne for gennem mit hovede, saa jeg at divemasteren under mig trak sig laengere og laengere ned af kaeden. Han havde hovedet frem- og nedad, saa jeg kunne ikke signalere ham og forvisse mig om at alt virkelig var ok. Saa sgu' fanden da ogsaa! Han er mindre end mig - han kan heller ikke give slip paa kaeden, taenkte jeg. Der maatte simpelthen vaere mening med galskaben, saa jeg trak mig efter ham. Laengere og laengere ned. Da min dybdemaaler viste 20 meter forsvandt stroemmen med eet!

Vaek var stroemmen og der laa skibet udstrakt under mig hvilende paa siden! Forrevet af bomber, braekket i stykker og overgroet af tusinde vaekster. Over mig saa jeg Helle paa vej ned, stadigt kaempende i stroemmen. Hun havde ogsaa bidt taenderne sammen og taenkt, det gaar sgu' nok. Kort efter udforskede vi vraget, Helle og instuktoeren svoemmede rundt om det udenfor, mens masteren og jeg svoemmede ind i det, gennem hvad jeg tror engang var lastrummet og gennem forskellige rustne saere strukturer foer igen at dukkede frem et andet sted paa vraget. Da vi efter tredive minutter kravlede op i skibet igen, var jeg saa hoej, at jeg helt glemte at raabe roev over den manglende briefing. Baade Helle og jeg ser tilbage paa dykket som et fedt eet; Bortset fra natdykningen, saa har det nok vaeret det bedste dyk i Thailand endnu. En anden gang ville vi nok gerne have haft lidt bedre besked...

I oevrigt brillerede Helle med at fortaelle sin instuktoer: "I go down slowly" Alletiders!

I Bangkok tog jeg ud for at bytte nogle boeger, mens Helle fik ordnet sine bisser. Da jeg kom tilbage var hun helt bleg og syg, og hun har nu smaaskrantet og vaeret svag i et par dage, med Daarlig mave (det skal jeg da lige love for - puha!) og en blaerebetaendelse. Naa, men hendes taender er saa fine og hvide.

Fra Bangkok tog vi et nattog til Isaan provinsen, i det nordoestlige Thailand. Ved lejlighed, naar jeg har samlet lidt stoerre empirisk viden og erfaring om togtrafikken i Thailand, saa skriver jeg en rapport om det. Foreloebigt tyder alt dog paa, at konklusionen til sin tid ikke vil rumme stoerre lovprisninger af punktlighed... Hvorom alt, saa sidder vi nu paa en internetcafe i Nong Khai, en lille by lige ved Mekongflodens bred. Paa den anden side af floden ligger Laos udstrakt for os. Vi skal krydse graensen, det er til dels derfor vi er her, men vi traekker den saa laenge vi kan, for at faa mest mulig tid paa vores retur visa.

I gaar lejede vi to gamle damecykler. Alt for lave og med rigtige svanestyr. Paa dem koerte vi adstadigt rundt i byen og omegn, mens vi kappedes om at sige gammeldanske ting med saa antikveret intonation, at vi som glade sommerlands ciklister (bemaerk i'et) ville falde naturligt ind i en Morten Korch film. I aften vil Helle undersoege muligheden for at komme paa et yogakursus her i byen, og jeg skal tale med en dame om at undervise som gaestelaerer i engelsk paa et lokalt college. I givet fald kan det kun blive to uger eller saa, da vi igen skal sydpaa da. Om det er for kort tid, til at det har interesse, faar jeg at se i aften.

Vi er nu over tusind kilometer nord for Koh Tao. Det kan maerkes om aftenen, hvor her bliver ret koldt, og vi gaar med lange bukser og aermer. Vi begynder at maerke hvor stort Thailand faktisk er. I morgen flytter vi til et guest house vi har fundet ved flodens bred. Det blev startet af nogle hippier way way back, og der hviler en helt saerlig fred over stedet. Ikke en dvaskhed, men en fred. Det er lidt svaert at saette fingeren paa hvad det er, men her vil vi gerne bruge noget tid.

- Soeren, vores mand i Nong Khai

Honeymoon i Pattaya

Med vores meget lyseroede, meget blomsterede og vaeldig smagfulde aegteskabsbevis i haenderne er vi taget til Pattaya. I oejeblikket har Helle to saere gummitaender i sin mund, som hun skal baere rundt paa indtil paa tirsdag, hvor tandlaegen i Bangkok har hendes nye bisser parat. Som tidligere skrevet, saa er vi ikke ubetinget begejstede for Bangkok, saa vi har valgt at tage ud og se os lidt omkring i naerheden af storbyen. Foerst naar tandsituationen er god tager vi den lange rejse op nordoestpaa som planlagt. Der er mange, for os, ukendte og garanteret spaendende steder naer Bangkok, ikke mindst et stort naturreservat. Derfor ser det nok lidt underligt ud, at vores valg af rejsemaal blev Pattaya, som slet og ret synes at vaere Thailands roevhul! Vi laengtes imidlertid efter vand og sol igen efter Bangkoks voldsomme larm og smog, og paa nettet har jeg laest at havet ud for Pattaya skjuler nogle meget interessante vrag. I morgen tidlig skal vi saaledes ud og dykke paa vraget af Hardeep, et indonesisk fragtskib, som japanerne konfiskerede under 2. verdenskrig og efterfoelgende brugte til at fragte forsyninger til Thailand, hvor jernbanen til Burma blev bygget. (Broen over floden Kwai, faar nok en klokke til at ringe) I krigens sidste aar blev skibet dog set, bombet og saenket af allierede bombefly, og har siden, naa ja, i alt fald i nyere tid, vaeret et populaert dykkermaal. I dag skulle vraget dog vaere meget i forfald, og paa det naermeste vaere blevet en del af revet. Under alle omstaendigheder ser vi begge meget frem til, bogstaveligt talt, at dykke ned i historien i morgen!


At finde et sted at logere i Pattaya, var i oevrigt svaerere end vi umiddelbart havde forventet. Det skyldes ikke alene, at det er hoejsaeson i syndens hoejborg; Det er simpelthen mere kringlet at lede efter husly her end i Bangkok, hvor man ret hurtigt bliver klar over om der er et vaerelse at faa eller ej. Her drejer det sig om at vaere snu, bruge krigslist og - maaske kvindelig intuition. I alt fald lugtede Helle lunten, da hun igen var blevet afvist paa et hotel. Mange af hotellerne er slet ikke interesserede i enlige vestlige kvinder og par, som maaske, med haevede bryn, kunne taenkes at skraemme de mandlige gaester vaek, som i al diskretion vil nyde Pattayas glaeder. Efter vi havde faaet de foerste 7-10 afvisninger var vi endnu en gang naaet til det stadie, hvor blodsukkeret var nede i det roede felt og sveden haglede af os. Just da fik Helle sit lyse indfald, og vi aftalte vores kigslist... Alene, (nonchalent slentrende, som en uartig dreng gaar, naar han forsoeger at iklaede sig et skin af uskyldighed,) gik jeg ind og forhoerte mig om et vaerelse med dobbeltseng- og voila! Gevinst med det samme, saa kaldte jeg paa Helle og sammen slaebte vi rygsaekkene op, mens konferencieren gjorde oejne.

Udover dykningen har Pattaya virkelig ikke meget at byde paa. Med kopier af nazihjaelme med indpraegede swastikaer, koerer overvaegtige maend selvtilfreds rundt paa store motorcykler, mens fedt og sved glinser paa deres ansigter. Her er pigernes blikke tomme, men oelkrusene fulde. Der findes - gudhjaelpemig - poelsevogne, kopieret ned til mindste detalje. Her nyder roedbraendte maend oel og fodmassage paa stranden, mens de knipser efter betjening, og fejlagtigt tror de er rovdyrene, som om aftenen jager de unge piger. Hvis byens har en egentlig befolkning, synes den som sunket i jorden. Her findes alene vestlige maend og purunge thaipiger paa hoeje haele, med smil der ikke naar oejnene.

Paa en gang oensker vi ikke at se det ulaekre menagerie omkring os, og paa samme tid glor vi fascineret, iklaedt selvfoelgelig, et passende udtryk af resigneret ligegyldighed. Om det er samme makabre lyst, som faar en til at kigge, maaske kun et oejeblik for laenge, naar man kommer forbi et grimt trafikuheld, ved jeg ikke. Doed og utilsloeret sex fanger nok ens oejne, uanset hvor tykt et lag anstaendighed man tror sig daekket af.

Omgivelserne byder, at vi ser paa vores lyseroede thai-vielse og nu altsaa vores honeymoon til Pattaya med et velvoksent kvantum humor. Det er omtrent saa kikset og kitch som det overhovedet kan blive! For os er det egentlige bryllup selvfoelgelig det i februar og vores honeymoon, ja det er vel vores hele rejse.

- Soeren, endnu en gammel gris i Pattaya!

Hr. og Fru - nu med stempel og afgang fra Bangkok

Onsdag aften bestemte vi os for, at vi havde faaet nok af Bangkok. Men da mit naeste tandlaegebesoeg er paa tirsdag, kunne vi kun blive vaek et par dage, foer Bangkok igen kalder. Over et par long island ice teas diskuterede vi for og imod forskellige rejsemal, lagde planer, spillede kort, og enedes til sidst om et program for torsdagen. Vi ville faa ordnet vores vielsespapirer, og skrev saaledes to ting paa must do listen til dagen efter: Legaliseringskontor og raadhus. Godtnok var vores ice teas vel staerke, og doemmekraften var maaske lidt paavirket, men ingen af os havde forventet det cirkus vi skulle igennem dagen efter.

Torsdag skulle vise sig at blive en haard, men meget underholdende dag. Udstyret med laesestof og vaebnet med taalmodighed troppede vi op paa legaliseringskontoret, for der at stille os op i deres 2-timers ekspreskoe. Det blev dog hurtigt vores tur og vi fik lov til at indlevere vores papirer. Saa kunne vi ellers paent vente mens de kiggede paa papirerne, stemplede, undersoegte, stemplede lidt mere osv. Skal sandheden frem, saa forstod vi ikke meget af hvad den venlige og smilende dame bag skranken sagde, andet end vi skulle saette os og vente. Det er ikke usandt at skrive, at vi fik rigelig tid til baade at laese og betragte de mennesker vi sad iblandt. Efter lang tid begyndte vi at at spekulere paa, om vi overhovedet ville forstaa naar det blev vores tur. Vores uro blev dog manet til jorden da der over hoejtaleren, laenge laenge efter, loed et miss efterfulgt af lyde, der snarere loed som et tilfaelde af fejlsynkning end af noget andet - det maatte vaere os! Kort efter kunne vi gaa derfra med en tilladelse fra staten i haanden. Det eneste der nu manglede var et sidste par stempler og underskrifter fra et kontor af en slags. Hvilken slags kontor der faktisk var tale om, kunne vi ikke helt finde ud af. Efter en lang taxatur fandt vi dog et af dem, og fandt ud af det ikke var et raadhus. Adspurgt fik vi kun det kryptiske og ret typiske svar Same same, but different. Maaske det var en slags kommunekontor? Naa, vi finder nok aldrig ud af det, og kan kun sige af det var meget groent og at damerne var i blaat.

Hvis vi foer troede vi havde forstaaelsesproblemer, saa var det intet at regne i forhold til hvad vi nu skulle traekkes igennem! Ved skranken sidder en soed og aeldre dame i blaat, som fra starten ret tydeligt tilkendegiver at hun ikke forstaar hvad vi vil der. Da vi langt om laenge faar gjort hende begribeligt hvad vi faktisk vil, begynder hun at fremstille de problemer hun kan se ved vielsen. Vi taler for det foerste ikke thai paapeger hun, saa vi skal bruge en oversaetter. Dernaest forstaar hun ikke hvorfor vi overhovedet vil giftes - i starten ser vi vist lidt forkerte ud i hovedet, men forstaar saa hun mener hvorfor i Thailand. Vi griner lidt, og faar sagt noget med at Thailand er et smukt land, derfor. Det vrister det foerste af mange smil fra hendes lidt stramme laeber, og hun noejes underholdes resten af kontoret med vi har levet sammen som ugifte i seks aar. Saere skikke de holder sig, de danskere. Efter at have beskikket hende som baade oversaetter og det ene af to vidner, (en soed pige paa kontoret var det andet,) begynder hun at interviewe os, alt imens hun udfylder en lang raekke formularer og med jaevne mellemrum hamrer stempler i forskellige farver paa papirerne. Vi begynder at synes det er sjovt, hver gang et stempel findes frem, og jeg forsoeger at undgaa Soerens oejne for ikke at briste i grin. Hun spoeger til vores tidligere bopael, navne og addresser paa arbejdespladser, foraeldres navne, adresser osv. Vores vanskeligheder ved at udtale asatiske navne og udtryk er ikke mindre, tror jeg, end forholdet vendt pa hovedet. Hun kaempede bravt! Foerst sagde vi de danske navne normalt, til hendes udtalte despeartion. Saa proevede vi langsomt, og dernaest i stavelser. Hun udtalte det, vi rettede. Hun provede igen med samme held som foer og vi taenkte "hva' pokker." At bo paa Fereesegaah slaar at bo paa Fredericiagade med laengder! Interviewet trak ud og hun vendte sin mund paa nye og stadig mere interessante maader. Baade Soeren og jeg lagde samtidig maerke til, at hendes underlaebe hang til den ene side, som laast i en Elvis snerren, naar hun forsoegte sig med det danske oe. Saa stemplede hun een gang til, og saa kunne vi ikke mere - vi sputtede af grin, saa taarerne trillede.

Nu er grinebiderne saa formelt herre og frue. Vi har oven i koebet faaet to rigtig flotte aegtepagtbeviser, som vi simpelthen ikke kan vente med at faa op i alu-skifteramme naar vi kommer hjem!


- Fru Helle

En tur paa ambassaden, centralisering, stegt soepoelse og hyrevogne

I gaar var vi paa ambassaden for at udfylde og afhente nogle forskellige papirer, vi skal bruge i forbindelse med vielsen. Det viste sig, at thailandsk lovgivning siger, at manden skal garantere at kunne forsoerge sin fremtidige hustru; Som saadan skal man kunne paavise at have en fornuftig indkomst. Efter at have givet den soede danske dame paa ambassaden lidt hundeoejne og ydmygt forklaret, at vi kun vanskeligt kunne faa fat paa mine gamle loensedler, udviste hun heldigvis lidt civil ulydighed. Hun lod dog ikke til at maatte slaa voldsomme knuder paa sig selv, saa jeg taenker dansk ligestillingstaenkning foer har trumfet thailandsk lovgivning paa det punkt. Naa, i alt fald har vi nu hendes, og dermed den danske stats, ord for at vi kan blive gift. Nu skal papirerne oversaettes til thai af det specielle agentur, som maa det. Saa skal det legaliseres, og med oversaettelsen i haanden kan vi tage paa raadhuset og bliver borgerligt viet. Paa den vis, ad snoerklede veje, kan vi langt om laenge blive gift paa Koh Tao, d. 26. februar som vi oensker.

Skiftet fra ambassadens koelige skygge til den massive hede og vejarbejdet udenfor var slaaende. Saadan lidt halv-gifte og varmesvimle tog vi paa eventyr. Nu hvor vi maa se os stavnsbundet af tandlaegeafteler, kan vi lige saa godt bruge tiden i Bangkok bedst muligt. Vi blaffede lidt rundt paa maa og faa og endte i Chinatown, efter at have iagttaget et sjovt faenomen overalt hvor vi kom. I Bangkok ligger den ene specialforretning klods op ad den naeste, men de saelger alle det samme! Syv-otte soelvforretninger ligger ved siden af hinanden, andetsteds deler fem knallertreservedels-forretninger gade, og vil man koebe et ur ligger butikkerne dertil ogsaa i store klynger. Rekorden holdes nok indtil videre af de to naboforretninger, som udelukkende saelger bornholmerure! Det er vel meget smart for forbrugerne, at de ved hvor de skal gaa hen, men jeg kan ikke gennemskue hvorvidt det er konkurrencefremmende eller om det istedet borger for prisaftaler i en grad, som ville faa misundelsens taarer til at pible fra danske roerfabrikanters oejne.

Efter at have beset en raekke klyngeforretninger endte vi som sagt i Chinatown. Chinatown er en voldsomt spaendende bydel, hvor gaderne, selv efter thailandsk tandard, er snaevre og overfyldte. Stegte soepoelser, indvolde i eddike, toerrede slanger, indbagte svinetryner, gelatineret og soedet kokosmaelk, insekter, vakuumpakkede hotdogs og alskens andre uvante madvarer og det der ligner, faldbydes her af tusind og een handlende. De har som bz'ere slaaet deres egen bod op paa fortovet, saa der kun levnes en smal smal strimmel fortov mellem den intermistiske bod og den bagvedliggende forretning, som maa se sig henset til at eksistere i en slags skyggetilvaerelse, skjult bag gadeboden. Hver kvadratmeter udnyttes af mennesker, dyr, skrald eller varer. Vi forsoegte at navigere rundt et par timer, saa de samme gader et par gange, drak et par colaer og gloede til oejnene blev traette. En taxi, mere om deres fortraeffelighed senere, bragte os langt om laenge tilbage til hotellets frelsende aircondition og varme bad. (Vi blev enige om at forkaele os selv med et laekkert vaerelse, naar nu Bangkok er en by med en charme vi begge kan se, men helt aerligt ikke rigtig vaerdsaette.)

Om varme bade skal jeg i oevrigt sige foelgende; De er naemmere at vaenne sig til end kolde! Efter en maaned paa Koh Tao, haevder Helle at hun helt nyder kolde bade. Min begejstring er dog vaesentligt mindre. (Vel hoejst et par centimeter, naar jeg endelig foeler mig ren.) Hendes glaede ved de kolde bade, synes dog nu i Bangkok at vaere forsvundet som dug for solen. Eller maaske som en istap i samme sol, for jeg synes bestemt, jeg ser damp komme ud fra vores luksusbadevaerelse, naar hun bader. Mon ikke bare hun spiller smart?

Taxa'er er som sagt maaden at komme frem i Bangkok. Sidst vi var i Bangkok foelte Helle og jeg os ret streetwise og rig paa savoir faire, naar vi soergede for at forhandle os til en fast pris paa transport i tuk-tuk. Tuk tuk'er er hvad de osende og lidet trafiksikre trehjulede motorcykler kaldes. Holder man af kolonial-litteratur, kender man dem nok som rickshaws, som var hvad den gamle pedaldrevne version kaldtes af hvidklaedte britter med gin and tonics paa bagsaedet. Siden af farten sat betydeligt op, cirka til en million kilometer i timen. Der sejles rundt om hjoernerne paa to hjul, mens pulsen er paa warp speed og sikkerhedsselen betragtes som en unyttig luksus. Taxier derimod er billigere, chauffoererne er venlige, har luftfilter, aircondition og de koerer den rette vej uden fordyrende svinkeaerinder. Men nok mest prisvaerdigt - man slipper for at se en god vens skraedderforretning (juust luk, not bai!.) hver eneste fucking gang, man proever at komme et sted hen. Ogsaa selvom man har aftalt no-stops, direct og hvad man ellers kan finde paa. Den slags venskabelig snak betyder jo ikke saa meget, naar juust luk, not bai! betyder Mr. Tuk Tuk alligevel holder sin aftale. Og naar aftalen holdes, saa vil man vel ikke naegte sin bedste ven tip, tip, tip, big tip, sar! naar turen er slut?

Fandme jo, sgu'

- Soeren, en halvgift vred gammel mand

One night in Bangkok.... og nedtaelling til afgang.

Forvirringen var total da bussen endelig stoppede for et par doegn siden, et sted i Bangkoks gader. Vi havde koebt en af disse busture, der i brochuren lover at foelge den usikre eller dovne turist hele vejen fra faergelejet paa Koh Tao til Bangkoks Kao San Road. Da bussen langt om laenge gjorde holdt lidt over midnat og vi hverken kunne se gade eller turister blev vi paent siddende, taenkende det maatte vaere et mellemstop. Bagved os forlod alle thaier imidlertid bussen, og til sidst sad vi kun nogle forvirrede turister tilbage og kiggede paa hinanden. Et kig ud paa gaden afsloerede dog, at vores bagage havde fundet sin vej ud af bussen, saa vi traskede ogsaa ud, strakte benene og forsoegte at orientere os.

Vi fandt hurtigt Kao San Road, som ikke laa langt vaek. Det forekom som en nem loesning og vi havde boet der to dage, sidst vi var i Bangkok. Desvaerre havde tusindvis af andre turister faaet samme ide. Naeppe overraskende, da Kao San Road er essensen af the beaten track. Hoej musik fra mange kilder, dyttende tuk-tuk'er, grinende og svajende mennesker, paagaaende saelgere iklaedt farverige lokaldragter fra en stamme de helt sikkert ikke tilhoerer, duften af udstoedning og stegte nudler, israelske slyngveninder med rastahaar og stenede oejne, haardtpumpede surfertyper i batik, som drikker Heineken osv ad nauseum.

Hvis vi ikke havde siddet i en bus i alt for mange timer, hvis vi havde faaet noget at spise og hvis vi ikke var traette og klokken efterhaanden naermede sig lort, saa ville det vaere et eventyr at finde et sted at falde om, som laa saa langt fra Kao San som vi kunne traske. Istedet soegte vi et sted paa gaden, men uden held. Vi skiftedes til at spoerge gaestgiverierne efterhaanden som vi bevaegede os op ad gaden med vores store rygsaekke, men ikke eet vaerelse var at opdrive.

Spaendingen steg mellem os i takt med blodsukkeret styrtdykkede og der blev opbygget en intens indestaengt frustration. Det kunne ses paa vores smil til hinanden, de smil hvor taenderne meget kortvarigt er helt blottede og det kunne nok ogsaa hoeres paa den noget paatagede latter, naar vi en enkelt gang fik sagt et eller andet for at muntre hinanden op - men vi vidste det begge... fik vi ikke mad med det samme, ville vi ende med at slaa en eller anden uskyldig saelger ned!

Efter maaltidet gik jagten videre og snart kunne vi finde ly for natten paa et beskedent hotel, et dusin gode lange stenkast fra Kao San. Hotellet ligger klods op af en mindre flod, og hver morgen spiser vi morgenmad, stegte ris, paa et lille spisested paa den anden bred. Det er ret beset bare en pressenning paa et par paele, som skygger befriende for de par plastikstole og borde, som udgoer moeblementet.

Nu har vi vaeret her et par dage og Koa San Road bliver ikke bedre i dagslys. Det er slet og ret Oestens svar paa Hjallerup marked. Nu har jeg aldrig vaeret den der frivilligt opsoeger kraemmermarkeder, saa jeg er ret imponeret over det samtidigt mini- og maksimale udvalg der er. Alle butikker saelger tilsyneladende det samme ragelse, alle saelger de, de samme sandaler, kopi jeans, cd'er, batik, traedimser, statuetter, knive, ure og tingeltangel; Findes det, saa findes det der - Endskoent udvalget er stort, saa er kvaliteten deraf dog af samme kvalitet som plastikmadonnaer, blinkende lyskaeder og Nordjyske Stifttidende. Paa et svensk loppemarked, berigede vores gode ven Jesper os i sin tid med et malende udtryk, et udtryk vi har taget til os med hele hjertet, og som helst skal siges mens man demonstrativt slaar ud med armene paa skift til hoejre og venstre.:"Lort... lort... lort." Maaske er vi for sure og gamle, for tusindvis af andre rejsende, yngre end os, tror jeg, ser ud til at elske larmen, stanken, butikkerne med noejagtigt det samme udvalg der ligger klods op ad hinanden. Vi vil bare vaek.

Men vi sidder fast! Og det er min skyld. Jeg har aldrig haft det store held med brugen af tandstikker, og denne gang skulle det, saedvanen tro, ogsaa gaa galt. Et lille pirk blev det til og en plomb paa stoerrelse med en kindtand falder ud. Det skulle senere vise sig, at det faktisk var hele tanden, paa naer et enkelt hjoerne, der fandt vej til risten i haandvasken. Ihvertfald kunne tandlaegen fortaelle, der ikke var nogen tand at plombere. Istedet bliver der lige nu, et sted i natten, smeltet, stoebt pudset og poleret en perfekt lille krone til mit tandsaet. Et stykke haandvaerk, der vil tage en uge at udrette. Graadigheden kom dog vaeltende op i mig da jeg fandt ud af prisen for hele gildet. Saa i stedet for en krone bliver der lavet to plus alt det loese. Det er jo med at udnytte tiden...

- Helle

Farvel til Tao, sandalernes frihandel og fordommenes grobund

Nu ligger Koh Tao bag os. Vi er i Bangkoks sydende og larmende inferno. Alligevel skal et par sidste ting fra oen berettes, mens det stadig er i frisk erindring. Hajsafarien endte som lidt af en udtur. Ideen er, at naar det er fuldmaane, saa blomstrer korallerne, hvorfor revets fisk gaar amok i et aedeorgie af en anden verden. Naar fiskene er mange og i fuld vigoer, plejer man at kunne regne med hajernes entre. Men sigtbarheden var bare for daarlig og faa meter under overfladen var stroemmen saa voldsom, at vi maatte svoemme for fuld kraft mod den. Vores dyk endte langt fra dykkerbaaden, men alligevel staar dykket for mig som et godt et. Kort foer vi gik op blev min dykkermakker nemlig antastet af en naergaaende sugefisk, som normalt suger sig fast paa hajer og hvaler. Den ihaerdige charlatan maa have syntes min makker egnede sig til at give et lift, i alt fald svoemmede den op i hans shorts og nappede ham! Jeg tror han syntes det var vaadt og vildt, i alt fald knaekkede han sammen, rullede rundt, sparkede og proevede at presse den ihaerdige sugefisk ud af sine shorts, alt imens jeg lo og lo. Det bedste var, at han lige forinden havde laant mig sit kamera, saa alt i mens jeg graed af latter, knipsede jeg det ene billede efter det andet, som jeg underhodlt med paa baaden bagefter. What are friends for?



Jeg kom barfodet fra Koh Tao. Mange steder saelges de samme billige anonyme sorte plastiksandaler. Naar ogsaa mange koeber dem, resulterer det med mellemrum i ret kaotiske scener foran restauranter og butikker, mens fire-fem turister paa skift proever hinandens sandaler og enes om en rimelig forening. Generelt faar man et par med derfra; Nok sjaeldent det par man kom med, men et par. Imidlertid haender det, at en hel raekke mennesker foer een, gaetter et nummer forkert og saa ender sidstemanden med et par sandaler som er fire-fem numre for store eller smaa. Saaledes stedt valgte jeg at tage afsted fra oen uden mine nye sandaler str. 39. Jeg finder troest ikke alene i deres pris, men ogsaa i at jeg paa den vis har beriget oens sandaldiversitet. Det maa goere det nemmere for alle de andre, ogsaa det roevhul som stjal mine sandaler.


En dag pa Koh Tao mens jeg var ude at dykke, faldt Helle i snak med Maryann, en engelsk kvinde, som laa ved siden af hende paa stranden. En ting foerte til det andet, og vi blev inviteret til at kigge forbi hende og Richard, hendes mands, bungalow samme aften. Godtnok var Helles indtryk bagefter, at Maryann var lidt bedrevidende og saadan lidt for fornuftig paa den kedelige facon, men Helle havde sagt ja til invitationen, foer hendes shitdetector slog alarm. Hvad goer man saa? Naa, vi hankede op i os selv; Paa vej til deres bungalow takkede jeg selvfoelgelig Helle behoerigt for at berige min aften paa den maade, alt imens vi diskutere forskellige noedplaner. Vi enedes om at undskylde os med traethed og saa selv gaa ud og drikke os en kaep i oeret, hvis deres selvskab viste sig at vaere kedeligt.

Noedplanen traadte dog aldrig i kraft, for de havde aabenbart moedt og inviteret andre, og da disse andre kom umiddelbart efter os, havde de lige taget en ven med osv. Pludselig virkede terrassen lidt lille til den flok vi efterhaanden var, og snart delte vi en ordentlig flok oel med den halvblinde yogi, den smaakyniske dykkerinstruktoer og den tyske turist, som agtede at se hele Asien paa tre uger. Det blev en rigtig hyggelig, vaad og lang aften, omend vi ikke talte meget med vaertsparret. Godt det samme, for de har sidenhen, hende isaer, ganske enkelt ikke vaeret til at slippe af med igen!

Hvis man sidder paa en vinduesplads i en ellers helt tom bus, kan man vaere helt sikker paa, at den der tager saedet ved siden af een, er en fuld pislugtende bums, som falder i soevn op ad een. Den koe man stiller sig i i supermarkedet er altid den langsomste. Og i folkeskolen, naar pladserne i klassen blev rykket, blev jeg altid sat ved siden af den eneste jeg ikke ville sidde hos. Der er en eller anden slags faelles lovmaessighed i eksemplerne. Maaske noget i retning af, at den potentielle genes stoerrelse opleves som omvendt proportionel med sansynligheden for dens indtraeffen. Min pointe er, at Koh Tao godtnok er en lille oe, (2 x 5 kilometer ca.), men at det burde vaere muligt, saagar overvejende sandsynligt, ikke at moede Richard og Maryann hver dag. At laengden af oens tilgaengelige strande er saa overvaeldende i fht. summen af turister, at sandsynligheden for at de dagligt kunne laegge sig ved siden af os burde vaere mikroskopisk. Det er saa her lovmaessigheden traeder i kraft, som et spark fra en hest.

Det gjorde at Helle paa daglig basis maatte foere lange samtaler med Maryann, mens jeg foregav enten at vaere dybt opslugt af en bog eller at sove. Med mellemrum faldt jeg faktisk i soevn! Jo vist er jeg fejg, men som det gerne er tilfaeldet naar ulykken rammer en anden, saa forenes ens manglende assistance med en pludseligt opstaaet, men stensikker viden om den noedstedtes egen skyld i det indtrufne. Altsaa, jeg vaskede mine haender og holdt lav profil.

Jeg kender efterhaanden Helles saa godt, at jeg ved hun evner at lyde saa ligeglad og fravaerende, at ingen kan tage fejl af hendes tonefald. Eller det troede jeg indtil jeg moedte Maryann, som tilsyneladende var aldeles doev og blind overfor Helles indifference. Deres samtaler syntes at udfulde sig som fri association for Maryann, mens Helle med mellemrum brummede et velment uhm eller ja. Den overvaeldende evne til ikke at hoere hvad der faktisk bliver sagt kunne maaske, well nok ret sikkert, taenkes at volde Maryann nogen fremtidige karrieremaessige kvaler. Hun studerer nemlig psykologi paa fjerde aar med henblik paa at blive terapeut. Og se, uddannelse er i det hele taget noget som Maryann tager meget alvorligt, og det goer hendes far, som tvang hende til at gaa ti aar paa en girls only boarding school, i oevrigt ogsaa. De daarlige karakterer i gymnasiet, blev der ogsaa gjort noget ved, det forlangte Farmand. Ekstra undervisning, og saa kan det ellers nok vaere der skete noget. Den og den karakter blev til dit og dat, og nu er far naermest tilfreds med sin pige. Eller helt tilfreds er han ikke med Richard, Maryanns mand, men det er hun nok heller ikke helt selv, naar hun taenker (hoejt) efter.

Jeg har altid haft et smil tilovers for fordommen om, at psykologer naermest pr definition baerer rundt paa egne problemer, og gennem en eller anden slags falsk nightinggale-agtig mekanisme behandler eget sjaeleliv gennem patientens. Saa moeder jeg saadan een som Maryann. Naa, det naeste bliver nok moedet med en finne, som faktisk gaar med kniv.


Soeren, nu med storbysmog og nye sandaler

Gastronomiens forskellighed, redningsdykkerens debut og takeoff to Bangkok

Naar jeg laeser vores sidste indlaeg om tis i vaaddragten og thailandsk latrinkultur, saa forekommer de mig maaske lidt fikserede i perspektivet. Det var slet ikke meningen, at det skulle udarte sig til en lang smoere om at skide. Det er lidt tankevaekkende, bekymrende maaske endda, at netop den facet af forskelligheden fik foerste behandling; Jeg haaber dog det siger mindre om mig end om de kulturelle forskelle.

Dagens epistel er i oevrigt forfattet af baade Helle og jeg. Da jeg kender min plads, giver jeg Helle ordet med det samme, saa hun kan fortaelle lidt om en af de andre forskelle som skiftevis irriterer os og faar os til at ligge flade af grin.

Helle paa talerstolen - Om servering

Da vi kun har vores lille vaerelse og dertilhoerende toilet, har vi ikke mulighed for, endsige lyst til, selv at lave mad. Derfor maa vi gaa paa restaurant til hvert maaltid. Lad mig med det samme tilfoeje, at vores sovevaner ikke har aendret sig meget siden vi tog hjemmefra, saa det bliver normalt til to maaltider om dagen. I oevrigt er maden meget billig, saa det ville paa ingen maade kunne betale sig selv at baevaege sig ud i nogen form for gastronomisk eksperimenteren. Da vi efterhanden har vaeret her en maaned har vi besoegt de fleste spisesteder. Nu mener vi selv, at have saa stort erfaringsgrundlag, at vi rimeligvis kan udelukke, at det nedenfor beskrevne faenomen er en enlig svale. Det sker hver gang.

Kokkehuer faar de kun for maden, som er fantastisk, - var serveringen inkluderet var de alle dumpet. Det er uvist om der er tale om en kulturforskel eller om det simpelthen handler om, at koekkenpersonalet gaar igang med at lave en ret udfra hvad de lige har ved haanden. Det drejer sig i al sin simpelthed om forstaaelse af begreberne forret, hovedret og dessert eller...maaske bare mad generelt. I starten maa jeg indroemme at det var en kende, for ikke at sige hamrende irriterende at faa desserten foerst, derefter en del af hovedretten som man selvfoelgelig gaar hovedkulds ombord i, af frygt for det skulle blive koldt. Naar saa det hele i inderlig irritation er fortaeret, saa bliver de dampede ris serveret for til sidst at faa appetizeren sat paa bordet. Det goer unaegteligt hvert maaltid mere spaendende, og kompositionen af retter gaar bestemt molekulaer gastronomi i bedene, omend resultatet indroemmet er temmelig vilkarligt.

Her er et lille billede af udsigten fra vores balkon. Egentlig er den jo tydeligvis ret kedelig, saa grunden til jeg alligevel vaelger at offentliggoere det er, at jeg foerst for 2 dage siden opdagede vi boede lige overfor en byggeplads. Vi har, som sagt, paa nuvaerende tidspunkt boet her i en maaned...

Forleden dag fangede jeg gutten her, mens han fejende, jublende, dansede og svansede for rundt i den oesende regn. Kaer knaegt.




Soeren tager ordet igen, nu med pral

I forgaars bestod jeg mine eksamener som redningsdykker, baade den teoretiske og den praktiske. Jeg maa sige, at det aldeles ubetinget har vaeret det mest givende og intensive kursus jeg nogensinde har vaeret paa i mit liv! Efter den praktiske eksamen var jeg saa inderligt smadret, at jeg gik ud som et lys, efter at have fejret mig selv med en enkelt oel. Det har vaeret et haardt kursus med megen teori om mange forskellige dykkerrelaterede farer og problemer. Om hvilken behandling man giver for forskellige relevante forgiftinger, herunder oxygen forgiftning og forskellige fiske- og goplegifte. (Jo, det virker faktisk at pisse paa en brandmands-forbraending, men eddike er bedre og unaegtelig mere hygiejnisk, hvis man ikke selv kan ramme det paagaeldende sted...) Det har handlet om at bjaerge bevidstloese dykkere op i forskellige baade, (et regulaert lortejob siger jeg bare!) om at give kunstigt aandedraet til en dykker i hoej soe, om lungeekspansionsskader, om at haandtere panikslagne dykkere baade under og i overfladen, om at foretage eftersogninger paa bunden vha. forskellige soegesystemer og brug af kompas, om redningspsykologi og meget meget mere.

I forhold til de praktiske oevelser syntes jeg teorien var forholdsvis nem at gaa til. Det var "bare" at laese og forstaa den. I praksis, naar adrenalinen pumper derudaf, hvert sekund taeller og man er den eneste til at goere en forskel, saa er det ikke helt saa ligetil, som man tror, naar man laeser boegerne. De sidste to dage af kurset var min makker, en tyrker som hedder Urh og som i oevrigt haevder at vaere beslaegtet med Ghengis Khan, og jeg ombord paa en dykkerbaad, for at tage os af en lang raekke fingerede uheld. Lige fra det trivielle, som en mand der faar noget galt i halsen eller et braekket ben paa baaden, til vanvittigt svaere, naermest umulige situationer, som rygsoeljeskader pa 18m vand.

Paa en dykkerbaad er det er selvsagt uheldigt at raabe hjaelp i tide og utide, hvis man faktisk ikke mener det. I dykkerkredse er konventionen derfor at man skriger efter pizza, hvis det bare er en oevelse. Bortset fra de lidt surreelle og absurde "pizza, pizzaaaa! I'm gonna die!"-udbrud, saa virker ovelserne meget realistiske, og instruktoererne giver alt hvad de har i sig. En irsk fyr, Trevor, havde fyldt munden med saltvand, da han fingerede bevidstloes dykker i overfladen. Saa kunne han ret overbevisende braekke det ud over os, da vi fik smidt ham op paa daekket. Som regel var der to pizzaer paa en gang, eller i alt fald slemme forviklinger, som f.eks. da vi blot trak i finner og maske for at bjaerge en panisk snorkeldykker. Selvfoelgelig viser det sig, at hun har en scuba-dykkende makker, som sidst blev set haengende fast i et fiskenet med meget lidt luft tilbage. Saa maatte jeg hurtigt ud af finnerne, op paa daekket og smide dykkergrejet ned til min makker og jeg, saa vi kunne komme ned og hente ham. Vi kom ikke i tide, og var ikke hurtige nok til at faa rigget defibrilatoren til paa baaden bagefter. Det var vores andet (!) fingerede doedsuheld; det foerste var fordi min makker blev saa edderspaendt opsat paa at bjaerge en, at han glemte at give hende kunstigt aandedraet i tre minutter. Det var nok den genetiske arv fra papa Khan, der spillede ind. I alt fald er jeg er glad for jeg ikke lavede den... Naa, til sidst, endelig endelig, efter alle muskler skreg og forstanden var ved at gaa floejten, gik det hele efter planen paa det endelige scenarie, som er den praktiske proeve, hvor man skal haandtere en ukendt og alvorlige haendelse. Saa nu er jeg redningsdykker. Det er fedt, men kors hvor har det vaeret haardt.



I gaar aftes natdykkede jeg igen, for foerste gang paa denne tur. Vi sejlede fra Sairee Beach i skumringen, og naaede frem til vores site kort efter himlen blev hel moerk. Med spaending trak vi i vaaddragterne, testede lygter, kamera og hinandens tank og grej. Saa sprang vi i! Moerke, vaad varme og larm, saa susen af bobler og med eet brydes vandoverfladen nedefra. Venten paa de andre, saa sammen ned, ned og ned. Der var en svag stroem, og vandet var saert bioluminicent, pga. lysafgivende mikropartikler i det. Jeg har aldrig floejet i svaevefly, men jeg forestiller mig foelelsen er lidt lig langsomt at svaeve over et storslaaet landskab i moerke, hvor kun lysene under een giver fornemmelse af kontur, og vel egentligt ogsaa virkelighed. Forskellen er, at lysene under en kastes af andre dykkere, som ses som silhouetter, som uvirkelige fisk, mod skaeret fra deres egne lygter. Vaegtloesheden, det varme moerke om een, og de utolige ting man ser under vandet om natten, hvor livet er et helt andet paa revet er absolut fantastisk. At se konturerne af jagende barracudaer, som de forsvinder bag en klippekam overgroet af bloede boelgende koraller, og at se en eremitkrebs moejsommeligt slaebe en stor konkylie over bunden, mens den misser mod dykkerlygtens lys, faar mig til at foele mig meget meget heldig.

I morgen tidlig begynder jeg paa et Nitrox-kursus, det er dykning med beriget luft, altsaa hvor iltindholdet er et andet end i den atomosfaeriske luft vi normalt indaander. Det bliver spaendende, omend teorien er ret tung. Det smarte er, at det tillader een at blive nede laengere tid ad gangen. Med lidt held kan jeg nitrox dykke allerede i morgen eftermiddag, hvor den staar paa hajsafari. Det glaeder jeg mig til, men Helle vil ikke med... Hun har liiige noget andet hun skal se til, kan jeg forstaa paa hende.

Mit nitroxkursus bliver nok ogsaa det sidste dykning i en lille tid. Vi skal videre, Bangkok kalder. I Bangkok skal vi ordne visa, Guldklumpen har tabt en soelvklump, saa vi skal ogsaa en tur forbi en tandlaege og endelig skal vi ordne en masse papirer i forbindelse med brylluppet. Derfra rejser vi nordpaa, hvortil ved vi endnu ikke.

Soeren, en heldig starut, signing off

P.S. Vi har lavet et videoarkiv, (det skulle gerne vaere et link ude til hoejre.) Ret beset er der ikke meget at se, men maaske med tiden vi bliver rigtige linselus. Foreloebig ter vi os bare som idioter.

Iagttagelser fra et lokum og Robinson Dalgaard

Det er min hensigt, mere eller mindre, at holde mig til sandheden, saa det er altsaa ikke nogen stor overdrivelse, at skrive at den forloebne uge har givet mig lejlighed, til at studere flere toiletter indefra, end jeg almindeligvis goer paa en hel maaned. Taeller vi kun stort med i regnskabet, kan sammenligningen nok traekkes endnu nogle maaneder. Nok om det, pointen er, at efter nogen tid ved man hvor mange fliser der er paa den modsatte vaeg. Man ved hvilken skrue der er faldet ud af rammen, der holder det permanente myggenet paa plads, og man ved hvor mange gipsplader loftet er lavet af, og hvilken af dem, der maaske ligger en lille smule skaevt. Naar man har talt alt, saa begynder man at taenke.

Toiletter i Thailand, med ganske faa undtagelser, har ikke toiletpapir, ikke engang en holder, endsige et toert sted paa gulvet hvor toiletpapir kunne taenkes at staa. Til gengaeld har en hel del af dem et lille trykbetjent haandbruser-lignende aggregat ved siden af. Den sider i saa kort afstand fra kummen, og med saa kort en slange, man helt sikkert ikke bruger den til at vaske haar med. Man laerer modvilligt at vaenner sig til at bruge dén og en haand til at goere sig ren med: Naa ja, det har jeg I alt fald gjort, men, tilfoejer jeg halvt undskyldende, jeg har rimeligvis ogsaa opnaaet mere toileterfaring, end de fleste turister opnaar paa deres ferie i Thailand. Paa den lyse side, saa flaar det ikke ens roev I laser, som toiletpapir I diarréstride stroemme goer.

Om jeg kan lide det eller ej, saa er det saadan det er paa Koh Tao. Kloakeringen kan ganske enkelt ikke klare toiletpapir, som stopper det helt til. En ret logisk foelge er nok, at jeg er ret betaenkelig overfor Thai’er med lange negle. Jeg ved hvor de har vaeret.

Jeg saa paa et tidspunkt en film med Sylvester Stallone, som kvalitativt vurderet nok ikke var en ren 13’er. Det var en sciencefiction-film, hvor den gode Sylvester vaekkes af sin hyperdvale engang i en fremtid, hvor alt er anderledes. Her ikke mindst, den maade hvorpaa man gaar paa toilettet. Paa et tidspunkt udbryder en af fremtidfolkene, ”he doesn´t know how to use the three seashells,” og saa faar han prompte et par paa kassen af Sylvester.

Jeg har det nok lidt som Sylvester, nar jeg gaar paa den anden slags toiletter der er her. Hvis jeg mundligt kunne betone ”den anden slags,” ville jeg bruge en gravkammerroest. En ildevarslende gravkammerroest, maaske endda med lidt ekko. Jeg er alt for flink og veldannet til at hade ret meget, men jeg kan virkelig, virkelig, ikke lide at lave stort paa et sitee. Den slags toilet, som reelt bare er et hul i jorden. Maaske er det fordi, jeg af biologiske grunde, aldrig har foelt mig kaldet til at vrinde enden saa taet mod jorden som muligt, for at besoerge. Nu haevner det sig; For det foerste er jeg stiv som et braet og fuldstaendig kejtet til at faa toej, sko og taske ud af farezonen, og for det andet falder selve balanceakten mig svaer. Resultatet er at jeg sviner mig selv til paa den ene eller anden maade, enten faar jeg en vandricochet af den anden verden, eller ogsaa mister jeg balancen!

Som en sidste tanke omkring emnet, skal jeg bemaerke at jeg forestiller mig, thai’erne formentlig synes vores maade at ordne det paa, baade er besvaerlig og ulaekker. Personligt goer jeg mig nu nogle tanker om smiddiggoerende yogas egentlige berettigelse, som ikke faldt mig ind foer.

Paa oen staar banan- og isaer kokospalmer taet. De nedfaldne noedder ligger lige for, og vi har et par gange nydt kokos vi selv har – naa, ja, om ikke plukket, saa dog i alt fald smadret. Naar man er vant til pillede og plukkede kokosnoedder, saa er det ildt et hyr at banke hul gennem al den trevlede og semi-haarde yderskal som kokosnoedder er pakket ind i, i vorherres frie natur. Her er Helle lige ved at indse, at det er praecis den slags hun har sin egen gorilla med til.



Udsigten ved Aeuw Leuk, Shark Bay, lidt senere paa samme tur. Jeg forsoeger dagligt at bilde Helle ind at hajerne her ikke er farlige. Hun naegter fortsat at svoemme med roastbeef. Livsforsikringen lader vente paa sig, ojensynligt.

- Soeren

Live to dive - dive to live.

Saa skete det. Jeg fik efter 3 ugers spekulationer, nervoesitet og deslignende taget mig sammen til at starte paa dykkerkursus. Vilkaarerne kunne ikke vaere bedre - 26 graders krystalklart vand, saa der var ingen undskyldning. Soeren brugte 3 dage forud for kurset paa at laere mig de ting jeg knaekkede nakken paa sidste gang jeg tog dykkercertificat. Det ville vaere fair allerede nu at indroemme overfor de der ikke allerede har set min adfaerd i en swimmingpool, at vand aldrig har vaeret mit rette element. Men naar dette saa er sagt, saa fik han, paa disse 3 dage, laert mig at tage maske af og paa samt at fjerne og genoprette ilttilfoersel under vand- Soerens taalmodighed er uovertruffen!
Det var saa startskuddet til mit liv i vand. Kurset tog tre dage og instruktoeren var formidabel, utrolig rar og taalmodig - en taalmodighed jeg dog mistaenker ham for at have mistet, hvis ikke Soeren havde taget forskud paa glaederne. Det Soeren til gengaeld ikke har kunnet laere mig og heller ikke min instruktoer i oevrigt - var evnen til at styre min opdrift under vand. Jeg har maattet erkende, at min krop reagerer som en prop i vand og har i de sidste dage suset i et vaek mellem bunden og overfladen mens resten af holdet - meget elegant i oevrigt- svoemmede i en paen flok og studerede dyrelivet. Dykkerkyndige vil nu sidde og taenke, at det hele drejer sig om en rolig og dyb vejrtraekning, hvad jeg til dels er enig i. Men se, her oprandt instruktoerens taalmodighed. Han tog en rask beslutning og puttede en del flere kilo i mit vaegtbaelte saa det efterhaanden lignede en badering - og yes Sir - saa gik jeg til bunden. Og for den sags skyld ogsaa i gulvet, da jeg ikke kunne baere min egen vaegt daa jeg kom op paa baaden igen.

Der fulgte en smule teori med, som vi var til proeve i i gaar og i dag har jeg bestaaet den praktiske del. En del af teorien drejer sig selvfoelgelig om hvordan luft reagerer under vand om hvordan kroppen i dt hele taget reagerer under tryk. Kombination af disse to ting skulle saa bringe mig i en ret aergerlig situation, da vi i gaar skulle paa vores foerste dyk i aabent vand. Naar kroppen kommer under tryk er det meget normalt at man skal tisse meget og hele tiden - der ligger jeg indenfor normalomraadet! Vaaddragten er lavet af gummimateriale som indeholder en masse smaa luftbobler - disse komprimeres under dyk saa dragten bliver ret taet. Jeg maatte jo, saa normal som jeg er, lade vandet utrolig mange gange, men fik ikke rigtig taenk over taetheden, foer jeg kom op paa daekket igen. Her begyndte jeg paa saadan en lidt lidt tourist - snerpet vis at brokke mig over odeuren fra toilettet. Heldigvis ikke hoejlydt, da jeg snart skulle opdage, at jeg selv var kilden til stanken fra helvede. Jeg maatte saa ind paa det ellers meget rene toilet paa baaden og skrubbe ondskaben af mig.

Hvorom alt er, har de sidste par dage indeholdt mange helt fantastisk oplevelser - koralrevene er utroligt flotte og dyrelivet utroligt fascinerende at kigge paa - saa nu drejer det sig om at faa noget oevelse. Jeg regner dog med at tage min blybadering med ud de naeste par gange, saa jeg i det mindste ser det samme som de andre dykkere.

Soeren har meldt sig paa Rescue diver kursus og starter i morgen - Om det er pga mig ved jeg ikke -jeg vil ikke spoerge!

- Helle