Live to dive - dive to live.

Saa skete det. Jeg fik efter 3 ugers spekulationer, nervoesitet og deslignende taget mig sammen til at starte paa dykkerkursus. Vilkaarerne kunne ikke vaere bedre - 26 graders krystalklart vand, saa der var ingen undskyldning. Soeren brugte 3 dage forud for kurset paa at laere mig de ting jeg knaekkede nakken paa sidste gang jeg tog dykkercertificat. Det ville vaere fair allerede nu at indroemme overfor de der ikke allerede har set min adfaerd i en swimmingpool, at vand aldrig har vaeret mit rette element. Men naar dette saa er sagt, saa fik han, paa disse 3 dage, laert mig at tage maske af og paa samt at fjerne og genoprette ilttilfoersel under vand- Soerens taalmodighed er uovertruffen!
Det var saa startskuddet til mit liv i vand. Kurset tog tre dage og instruktoeren var formidabel, utrolig rar og taalmodig - en taalmodighed jeg dog mistaenker ham for at have mistet, hvis ikke Soeren havde taget forskud paa glaederne. Det Soeren til gengaeld ikke har kunnet laere mig og heller ikke min instruktoer i oevrigt - var evnen til at styre min opdrift under vand. Jeg har maattet erkende, at min krop reagerer som en prop i vand og har i de sidste dage suset i et vaek mellem bunden og overfladen mens resten af holdet - meget elegant i oevrigt- svoemmede i en paen flok og studerede dyrelivet. Dykkerkyndige vil nu sidde og taenke, at det hele drejer sig om en rolig og dyb vejrtraekning, hvad jeg til dels er enig i. Men se, her oprandt instruktoerens taalmodighed. Han tog en rask beslutning og puttede en del flere kilo i mit vaegtbaelte saa det efterhaanden lignede en badering - og yes Sir - saa gik jeg til bunden. Og for den sags skyld ogsaa i gulvet, da jeg ikke kunne baere min egen vaegt daa jeg kom op paa baaden igen.

Der fulgte en smule teori med, som vi var til proeve i i gaar og i dag har jeg bestaaet den praktiske del. En del af teorien drejer sig selvfoelgelig om hvordan luft reagerer under vand om hvordan kroppen i dt hele taget reagerer under tryk. Kombination af disse to ting skulle saa bringe mig i en ret aergerlig situation, da vi i gaar skulle paa vores foerste dyk i aabent vand. Naar kroppen kommer under tryk er det meget normalt at man skal tisse meget og hele tiden - der ligger jeg indenfor normalomraadet! Vaaddragten er lavet af gummimateriale som indeholder en masse smaa luftbobler - disse komprimeres under dyk saa dragten bliver ret taet. Jeg maatte jo, saa normal som jeg er, lade vandet utrolig mange gange, men fik ikke rigtig taenk over taetheden, foer jeg kom op paa daekket igen. Her begyndte jeg paa saadan en lidt lidt tourist - snerpet vis at brokke mig over odeuren fra toilettet. Heldigvis ikke hoejlydt, da jeg snart skulle opdage, at jeg selv var kilden til stanken fra helvede. Jeg maatte saa ind paa det ellers meget rene toilet paa baaden og skrubbe ondskaben af mig.

Hvorom alt er, har de sidste par dage indeholdt mange helt fantastisk oplevelser - koralrevene er utroligt flotte og dyrelivet utroligt fascinerende at kigge paa - saa nu drejer det sig om at faa noget oevelse. Jeg regner dog med at tage min blybadering med ud de naeste par gange, saa jeg i det mindste ser det samme som de andre dykkere.

Soeren har meldt sig paa Rescue diver kursus og starter i morgen - Om det er pga mig ved jeg ikke -jeg vil ikke spoerge!

- Helle