
Med vores meget lyseroede, meget blomsterede og vaeldig smagfulde aegteskabsbevis i haenderne er vi taget til Pattaya. I oejeblikket har Helle to saere gummitaender i sin mund, som hun skal baere rundt paa indtil paa tirsdag, hvor tandlaegen i Bangkok har hendes nye bisser parat. Som tidligere skrevet, saa er vi ikke ubetinget begejstede for Bangkok, saa vi har valgt at tage ud og se os lidt omkring i naerheden af storbyen. Foerst naar tandsituationen er god tager vi den lange rejse op nordoestpaa som planlagt. Der er mange, for os, ukendte og garanteret spaendende steder naer Bangkok, ikke mindst et stort naturreservat. Derfor ser det nok lidt underligt ud, at vores valg af rejsemaal blev Pattaya, som slet og ret synes at vaere Thailands roevhul! Vi laengtes imidlertid efter vand og sol igen efter Bangkoks voldsomme larm og smog, og paa nettet har jeg laest at havet ud for Pattaya skjuler nogle meget interessante vrag. I morgen tidlig skal vi saaledes ud og dykke paa vraget af Hardeep, et indonesisk fragtskib, som japanerne konfiskerede under 2. verdenskrig og efterfoelgende brugte til at fragte forsyninger til Thailand, hvor jernbanen til Burma blev bygget. (Broen over floden Kwai, faar nok en klokke til at ringe) I krigens sidste aar blev skibet dog set, bombet og saenket af allierede bombefly, og har siden, naa ja, i alt fald i nyere tid, vaeret et populaert dykkermaal. I dag skulle vraget dog vaere meget i forfald, og paa det naermeste vaere blevet en del af revet. Under alle omstaendigheder ser vi begge meget frem til, bogstaveligt talt, at dykke ned i historien i morgen!

At finde et sted at logere i Pattaya, var i oevrigt svaerere end vi umiddelbart havde forventet. Det skyldes ikke alene, at det er hoejsaeson i syndens hoejborg; Det er simpelthen mere kringlet at lede efter husly her end i Bangkok, hvor man ret hurtigt bliver klar over om der er et vaerelse at faa eller ej. Her drejer det sig om at vaere snu, bruge krigslist og - maaske kvindelig intuition. I alt fald lugtede Helle lunten, da hun igen var blevet afvist paa et hotel. Mange af hotellerne er slet ikke interesserede i enlige vestlige kvinder og par, som maaske, med haevede bryn, kunne taenkes at skraemme de mandlige gaester vaek, som i al diskretion vil nyde Pattayas glaeder. Efter vi havde faaet de foerste 7-10 afvisninger var vi endnu en gang naaet til det stadie, hvor blodsukkeret var nede i det roede felt og sveden haglede af os. Just da fik Helle sit lyse indfald, og vi aftalte vores kigslist... Alene, (nonchalent slentrende, som en uartig dreng gaar, naar han forsoeger at iklaede sig et skin af uskyldighed,) gik jeg ind og forhoerte mig om et vaerelse med dobbeltseng- og voila! Gevinst med det samme, saa kaldte jeg paa Helle og sammen slaebte vi rygsaekkene op, mens konferencieren gjorde oejne.
Udover dykningen har Pattaya virkelig ikke meget at byde paa. Med kopier af nazihjaelme med indpraegede swastikaer, koerer overvaegtige maend selvtilfreds rundt paa store motorcykler, mens fedt og sved glinser paa deres ansigter. Her er pigernes blikke tomme, men oelkrusene fulde. Der findes - gudhjaelpemig - poelsevogne, kopieret ned til mindste detalje. Her nyder roedbraendte maend oel og fodmassage paa stranden, mens de knipser efter betjening, og fejlagtigt tror de er rovdyrene, som om aftenen jager de unge piger. Hvis byens har en egentlig befolkning, synes den som sunket i jorden. Her findes alene vestlige maend og purunge thaipiger paa hoeje haele, med smil der ikke naar oejnene.
Paa en gang oensker vi ikke at se det ulaekre menagerie omkring os, og paa samme tid glor vi fascineret, iklaedt selvfoelgelig, et passende udtryk af resigneret ligegyldighed. Om det er samme makabre lyst, som faar en til at kigge, maaske kun et oejeblik for laenge, naar man kommer forbi et grimt trafikuheld, ved jeg ikke. Doed og utilsloeret sex fanger nok ens oejne, uanset hvor tykt et lag anstaendighed man tror sig daekket af.Omgivelserne byder, at vi ser paa vores lyseroede thai-vielse og nu altsaa vores honeymoon til Pattaya med et velvoksent kvantum humor. Det er omtrent saa kikset og kitch som det overhovedet kan blive! For os er det egentlige bryllup selvfoelgelig det i februar og vores honeymoon, ja det er vel vores hele rejse.
- Soeren, endnu en gammel gris i Pattaya!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar