Vi er i Dumaguete, som en rigtig dejlig by at besøge. Her er anderledes saneret og rent end i mange andre store byer i Filippinerne, og så er det er nemt at finde rundt! Samtidig synes priserne for indkvartering at være i den rigtig fornuftige ende af spektret, når man kommer fra Malapascuas lidt oppustede priser. Forleden ville vi alle fire (Magnus, Henrik og selvfølgelig Helle og jeg) besøge et par tvillinge-bjergsøer på en drive-self motorcykeltur. Det var lidt besværligt at finde et selskab der også kunne arrangere et par hjelme, men det lykkedes dog og afsted kom vi, efter på grundig vis at have overbevist motorcykel-udlejeren om at vi havde så få hjerneceller tilbage, at vi var nødt til at passe godt på resterne. Vi præsterede bla. at blive væk fra hinanden både på vej ud og ind i byen. Jeg mente naturligvis jeg var førerhunden, og at det derfor var selbsverständlich at de andre burde slå hælene sammen og følge efter mine 125 kubik. Sådan skulle det altså ikke gå - de stædige krapyler insisterede på selv at finde vej. Indrømmet, de kom også frem før mig, men jeg vil alligevel mene jeg havde den mest interessante tur.
Tvillingesøerne var et par smukke bjergsøer ved siden af hinanden, og mens vi gik halvvejs rundt om den ene fik vi idéen at vi kunne prøve at dykke i én af dem. Vi spurgte de lokale som passede på naturparken, og de mente ikke at der teknisk set var noget galt i at vi kunne få lov - der var bare ikke nogen som havde gjort det før! Ikke mindst fordi de lokale vidste monsteret i søen næppe ville se med milde øjne på sådan en invasion af privatlivet! Det er åbenbart sådan at søen kræver et liv eller to om året - lokale skeptikere (den slags triste tørvetrillere som den moderne verden er fuld af,) mente, det sandsynligvis skyldes hovedspring på svalt vand og alkohol-inspirerede rekordforsøg - men skulle der nu være en rigtig nessie i søen var det vel et forsøg værd!
To dage efter var vi klar! Vi havde lejet tanke og fundet en jeep med så fornemt et CV, at den havde været med amerikanerne i den første golfkrig! Med firehjulstræk og høj musik (med Magnus som DJ) suste vi op af smalle delvist asfalterede bjergveje, spændte på eventyret forude. Da vi endelig nåede frem til søen og fik slæbt al det tunge grej ned af stentrapperne, blev der gjort store øjne! Masser af børn samledes om os, mens vi iførte os våddragter, afprøvede grejet og forsvandt i dybet.
Ok, søen lignede faktisk mest månens bagside og bød ikke på andet et par døde fisk og en masse store klippestykker. Og så var den ski... kold! Nessie rørte ikke på sig. Overhovedet. Alligevel var det lidt et eventyr.
I dag rejser vi videre mod Sequijor - mystikernes og heksedoktorernes ø.
- Søren
P.S. I øvrigt har jeg har haft den ledeste hoste i snart to uger - hvis ikke snart de (mange forskellige) medikamenter jeg får hjælper, ender jeg nok med at svinge en død kat over hovedet på Sequijor... Det er jo fuldmåne!
