Me you massa… - Part II

En tragisk komedie i to dele hvor vi følger hovedpersonerne, to håbefulde rejsende, på jagt efter en lindrende massage. 
Vi behøvede ikke at gå så længe før vi stod foran en andet spa. Dette synes dog at have helt anderledes positive rammer end det forrige. Her stod vi foran et hotel med tilhørende spa med store glasdøre, gyldne, polerede håndtag samt en portner, der forestod at byde nye gæster velkommen…. At en massage her var en anelse dyrere var kun en naturlig følge af, at de fysiske rammer var ganske luksuriøse.

En kort snak med receptionisten aslørede dog, at hotellet ikke lagde lokaler til selve spa-delen. Vi fik anvist vejen til etablissementet og snart befandt vi os på vej ud af hotellet styrende imod en mørk og noget mindre luksuriøs baggård.

Vi steg ind i elevatoren, der skulle bringe os til massagelokalerne, men da klokken ringede og dørene åbnedes forekom det påbydende lige at sikre os, at vi var det rette sted - for hvad vi så, lignede alt andet end en spa. Receptionisten, en ung herre, lå henslængt i en sofa travlt optaget af at fortære et stort måltid. Konfus og lettere irriteret sprang han op fra sit leje og tilkaldte assistance. Denne, der kort efter dukkede kort efter op med en falafel i hånden og dressing på kinden, kunne forsikre os, at vi var kommet til det helt rette sted.

Da vi begge havde bestilt en almindelig massage, blev vi ført til de kabiner hvor disse skulle forestå. Kabinerne var dog de mest ulse og kummerlige jeg indtil nu har set og betakkede mig derfor for den massage jeg havde bestilt og valgte en fodmassage istedet. Sørens alarmklokker havde dog ikke larmet tilsvarede og han gjorde sig klar til en times afslapning.

Jeg blev ført ind i et tilstødende lokale hvis møblement bestod af fire lænestole, lidt fodskamler et fjernsyn og et askebæger. Stanken af røg ramte mig dog langt før jeg ænsede askebægeret.

Umiddelbart efter ankom pigen der skulle forestå massagen. Enten brød hun sig heller ikke om stanken af røg eller også var hun overrasket over at se mig- ihvertfald blev jeg budt velkommen med et lille snerpet rynk på næsen.

Inden for et par sekunder stod det lysende klart, at hun ikke havde den fjerneste ide om hvad hun lavede. Flasken der skulle indeholde massageolie var så godt som tom, så hvad der skulle have været massage, føltes mere som var hun i fuld gang med at lave brandsår. Hun gned, trykkede og slog ubarmhjertigt på mine ben indtil hun huskede, at hun havde medbragt varme sten. Tror dog heller ikke hun havde den store fidus til denne teknik eftersom hun kun valgte at bruge to af dem – på den ene fod. Hun opgav snart at bruge dem og kastede dem højlydt tilbage i baljen og fortsatte ufortrødent med at presse sine tomler mod mine skinneben indtil jeg måtte bede hende stoppe.

Dette var stikordet, der fik hende til at lyse op. Som en gazelle sprang hun op på siden af mig, greb fjernbetjeningen og tændte for fjernsynet. Her var endelig noget hun synes om, for hun lo inderligt af hvad der kunne være en vietnamesisk pendant til Emil fra Lønneberg, medens hun ruskede, rev og bankede på mine arme. Dog opstod der et problem da hun skulle skifte til den anden arm, da dette ville forårsage, at hun ikke kunne se tvét. En snarrådig pige var hun dog og fandt snart på presse min venstre arm henover mit bryst,således at hun kunne blive stående hvor hun stod.

Behøver jeg at sige, at dette muligvis den ringeste massage jeg nogensinde har fået. Det var så ualmindelig dårligt, at det faktisk blev morsomt. Utålmodige suk af længsel efter lidt kvalitet blev lidt efter lidt erstattet af en skraldlatter over hendes ubehjælpelige forsøg på at komme igennem behandlingen uden at have en anelse om hvad hun foretog sig.

Umiddelbart skulle man ikke have troet , at dette var et sted hvor kvalitetskontrol eller kundens tilfredshed var i højsædet. Mine fordomme blev dog kortvarigt gjort til skamme, for da behandlingen endelig var overstået, forlod hun lokalet kun for at vende tilbage med et stykke papir, hvorpå massagen skulle vurderes. Da mulighederne var fantastisk, god eller dårlig og i øvrigt ikke levede plads til yderligere kommentarer, satte jeg et forsigtigt kryds i god. Jeg ville nødigt gøre hende ked af det, da min latter velsagtens havde givet hende det indtryk, at jeg havde haft en yderst fornøjelig time. Det skulle vise sig at være et unødvendigt hensyn at tage. Hun kastede et kort blik på papiret og førend pennen var løftet fra papiret begyndte hun at kræve sine drikkepenge. Hvis jeg, som anført, mente at hendes massage var god, måtte det naturligvis betyde, at der var drikkepenge i vente. Hjælpsom som hun var, behøvede jeg heller ikke selv at bestemme hvor meget drikkepengene løb op i – dette beløb var hun så venlig at anføre i marginen.

Desværre, var det ikke op til hende at bestemme. Da jeg adskillige gange havde forklaret, at jeg havde betalt, forsvandt smilet som dug for solen og tårevædet løb hun ud af lokalet- kun for at løbe ned til Søren for kræve drikkepenge der.

At påstå at alle parter var slemt utilfredse med aftenens udfald er ikke helt fejlagtigt . Pigebarnet havde ej heller haft success med at afkræve Søren drikkepenge - og det til trods for, at hans massøse havde tilbudt den lille bonus, at gøre arbejdet helt færdig!

Om Sørens afslag på dette kække tilbud havde provokeret hende, vides ikke. Men flere timers klagesang og adskillige panodiler skulle der til for at rette op på den hovedpine han havde erhvervet af de slag, hun efterfølgende havde tildelt hans pande.



- Helle, der ikke har den store trang til massage – foreløbigt!