Jul og nytaar, puha en omgang!

Det var med saavel lettelse som vemod vi tog afsked fra vores skole og Laos. Vores elskelige udlejere havde givet os en ordentlig madpakke med, men den bestod af noget vakuumpaket pizza daekket af mayonaise… Den gjorde til gengaeld lykke hos den tigger, som fik den, da vi var kommet ud af oejesyn. Vores kolleger var utrolig soede til at sige farvel til os, og det var som om den ene sociale lejlighed tog den anden de sidste to uger vi var der. Julen i Laos var en lidt underlig affaere, for laoserne, som er buddister, tager det ikke for andet end endnu en god anledning til at drikke oel. Som saadan arbejdede vi d. 24 om aftenen, og saa drak vi os noget fulde bagefter. Dagen derpaa spiste vi saa kalkun (tilberedt paa amerikansk vis, thanksgiving-agtigt med kartoffelmos og majskolber. En kollega var kok, da hverken helle eller jeg har det store ovnkoerekort.) Og saa drak vi os fulde igen. Og saa var der lige en housewarming og saa endnu en.

Vi var efterhaanden noget alkoholiserede da vi tog nattoget til Thailand. Paa stationen moedte vi saa Skip, en amerikansk kollega med ovnkoerekort – og soerme om det ikke endte med en masse oel i toget ogsaa.

Dagen derpaa, d.31 tog vi saa bus og faerge til oen Koh Samet, for at fejre nytaar og moedes med Soeren, Dortes kaereste,
som var i Thailand efter et visit til noget familie i Australien. Helle havde kun moedt Soeren een gang, og jeg slet ikke. Han viste sig heldigvis (selvfoelgelig) at vaere en hyggelig fyr, men han var kommet paa noget af en haard opgave dagen foer, hvor han skulle finde logi til os alle tre over nytaar. Koh Samet er i og for sig en dejlig oe, men i anledning af nytaaret var der totalt booket op overalt og vi endte med at betale naesten hunderede kroner for at overnatte i et lejet telt paa stranden. Aldeles uhoert i Thailand, hvor man ellers boer kunne erhverve sig et par telte til eje og behold for hundrede kroner. Paa plussiden havde Soeren I teltet ved siden af stoevet to soede og sjove skotske boesser op, og nytaarsnar skulle vise at var ferme til at feste.

Nytaarsaften

Vi endte – traeningen i Laos til trods - med at blive saa fulde, at bekymrede venner og familiers SMSer om bombespraengningerne i Bangkok forekom noget uvirkelige, og det skyldtes nok oeltaager mere end klarsyn at det ikke bremsede festen mere end fem minutter. (Med generhvervet klarsyn maa vi desvaerre nok forstaa at ingen steder er aldeles sikre i dag, og at det foelgeligt er umuligt at rejse helt sikkert. Det er selvfoelgelig en lidt banal observation, men det er ingen nytte til at bekymre sig om hvad der kunne ske, naar vi nu ikke vil acceptere at fravaelge muligheder og forskanse sig.)
Ellers var nytaarsnat i store traek en repeat af sidste aars succes, (dog lykkeligvis uden braekkede taeer) noegenbadning i 30 grader varmt vand, oel og fael thai-kemisk-hjernelammende-whisky i spandevis. Dagen efter var der, haevdvundet januar tradition tro, doemt pommes frites med ekstra salt og middagslur!

- Soeren