Til undsætning!

Jeg er bestyrtet. Rystet i min grundvold har jeg lige læst Helles sidste update på Facebook (Jo jo, det er skam den naturlige måde for ægtefæller at tale sammen anno 2010)

Man forstår nok Jens Morild tilegnede sig en anseelig streg i min lille sorte huskebog.

Hvorom alt, så har jeg sadlet min hvide ganger og er på vej mod Colombo for at redde prinsessen fra mørkemænd og pikspillere. Krikken og jeg er mellemlandet i Kuala Lumpur, hvor jeg nu på tiende time kædedrikker stærk kaffe. Begge hoteller ved lufthavnen viste sig at være fuldt booket  (og det tredie kunne jeg se var af den slags, hvor mine sandaler og overrevne shorts næppe ville være god tone.) Som jeg sidder her og kæmper mod søvnen husker jeg ganske tydeligt, at jeg overvejede at booke hotel samtidig med jeg købte flybillet... Desværre erindrer jeg også, at jeg hurtigt slog det hen og ræsonnere at man altid kunne finde plads. Vældig flot!

Naturligvis bør ti timer i selskab med sig selv ses som en gave. Tiden kunne jo eksempelvis bruges på at skrive postkort til nogle af de mennesker der betyder meget for mig, eller måske forfatte tænksomme haikudigte om det at rejse. Istedet har jeg så valgt at blafre rundt på internettet på må og få.


...Det viser sig, at den dag hvor vores rejsedagbog havde flest besøgende overhovedet var da jeg postede et billede af en halvnøgen mås. Absolut tankevækkende. Det viser sig også, at hvis man googler ordet rejsetanker, så er vores hjemmeside den første der dukker op! Det er jo fabelagtigt.

glemt booking jeg fjols
gentagelse nok næppe
og kaffen er kold


Zzzzz   Søren