Solen er for længst gået ned og Mekongfloden ved siden af vandrehjemmet løber lige så stille i mørket, mens en symfoni af insekter og frøer giver aftenen den særlige hvide støj, som hører troperne til. Helle er travlt optaget af at skrive i sin dagbog, (hun er nu i gang med sin anden journal på denne tur!) så jeg vil bruge tiden til at opdatere bloggen med lidt nyt - iøvrigt er jeg noget halt efter en imponerende række ulykker, som alle, tro det eller ej, er tilstødt min venstre storetå! (Som resultat heraf har den stadig, i grove træk, facon som en tå, men med en tekstur som en hakkebøf.) Også derfor er jeg vældig tilfreds med at sidde og stille nørde lidt med computeren.
Det har været rigtig dejligt at gense Vientiane. Vi overnattede en nat i vores gamle hus, som Skip, vores kollega fra skolen overtog efter os og stadig bor i. Desværre holder Skip nu en ordentlig flok katte, og selvom han havde gjort grundigt rent på vores værelse, så vågnede jeg efter en time med tømmermændsøjne, hævet ansigt og en vejrtrækning som Darth Vader. Fordømte katte.
Iøvrigt - pardon, dét her er en ekskurs om misrøgt- voksede jeg op i et hjem med katte, og blev konsekvens kaldt “snothas” af min far. Jeg vil anslå, at jeg var forkølet i tolv sammenhængende år af min barndom. Den slags lange sygeforløb var ikke normen hjemme hos os, men vi holdt alle meget af katten. Også jeg.
Ellers var det skønt at gense skønne, smukke, sjove, forunderlige; og med mellemrum, temmelig åndsvage Laos. En eller anden havde monteret en håndvask på badeværelset, uden helt at have forstået princippet. Forsøgte man at vaske hænder plaskede vandet ud af bunden af vasken. Det var ikke afløbet der var gået i stykker - det havde simpelthen aldrig været der! Jeg tænker montøren af håndvasken var samme handyman, som skulle sætte en slå på badeværelsesdøren, og så havde monteret den på ydersiden... Laos er fyldt med den slags morsomheder, hvis man har øjne for dem.
En eftermiddag i Vientiane prøvede vi at få renset ører hos barberen. På skiltet der hang på væggen hed proceduren ear dig and clean - det lød jo meget spændende! Behandlingen foregår mens man ligger ned. Frisøren påfører sig først en pandelygte og lægger så et lille håndklæde på brystet af én. Herpå arrangeres der et uhyggeligt udvalg af instrumenter; små skovle, kroge, pincetter og forskellige andre ting som ellers ville høre til hos en tandlæge eller måske hos en skulptør. Så gås der i krig! Med dyb koncentration lirkes, renses, prikkes, skrubbes og gnides først det ens øre helt rent, så det andet. Det var egentlig ikke ubehageligt, men vel nærmest lidt interessant, på en småsyg måde, at se hvad der faktisk gemte sig inde i øret. (Ikke så lidt mere end jeg troede, skulle jeg lige hilse og sige!) Alligevel tror jeg ikke, jeg bliver forfalden til det. Helle var vist enig i at det var mere en oplevelse end en fornøjelse.
Vi har fået shoppet en hel masse skønne ting, siger Helle, og vi er i alt fald enige om vi har shoppet en masse. Hun er farlig på egen hånd udstyret med penge! Hvorom alt, så kan vi snart begynde at sætte vores præg på vores lille hus på Malapascua. I morgen vil vi køre lidt rundt på nogle knallerter, for så at tage nattoget til Bangkok i overmorgen. D.19 flyver vi efter planen tilbage til Filippinerne, hvis de vil lukke os ind. Det er lidt tricky, fordi lufthavnsmyndighederne der almindeligvis kræver at man har en exit flybillet, til et eller andet sted. Det er vi i sagens natur ikke interesseret i et smide penge efter, nu når vi ikke ved hvornår eller hvortil vi igen rejser... Jeg tror nok jeg vil forsøge at lave en falsk billet på computeren (vi har jo nogle gamle liggende,) Det er garanteret en skide gode idé...
... hvis de ikke checker efter.
- Søren, forbryder in spe.
P.S. Et par rejsekammerater har brokket sig over vi skriver på dansk, som de ikke forstår. For dem er der indlagt et link øverst til højre nu, hvor de kan læse med på temmelig knækket automatoversat engelsk. Jeg formoder grunden til jeg der hedder Charlie er fra Charlie Brown aka Søren Bruun. Jeg kan dog ikke gennemskue hvorfor Helle bliver døbt Lisa! Nogen der har et godt forslag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar