Back to business

Ok, vi kom ikke afsted fra Bangkok d.19... Mens de andre passagerer checkede bagage ind, lå vi på vores hotelværelse og så Avatar på computeren. (Fabelagtigt iøvrigt at kunne købe pirat DVD’er lige om hjørnet) Da filmen var færdig og flyet et par kilometer til vejrs sprang Helle pludselig op med et sæt. En spirende følelse af uro fik langt om længe femøren til falde, - en afgang kort efter midnat er jo faktisk en anden dato, end den dato det føles som...   Nå, så vi nåede altså ikke flyet, men kom afsted allerede d.21.

...Den slags plejer ellers kun at ske for de andre idioter... (Hej Dorte) 

Nu er vi tilbage på Malapascua. Mens vi har været væk har øen åbenbart stået på den anden ende, da en tragisk drukneulykke juledag krævede en nordmands liv. Der har siden  været nogle skærmydsler omkring hvorvidt ulykken havde kunnet undgås, og hvor et eventuelt ansvar skulle placeres. Selvfølgelig er det sådan, at når ulykker hænder så er det svært at acceptere at shit happens uden nogen særlig grund.  

Apropos shit - jeg har tabt min telefon. (...Og hvorfor er det nu, at man aldrig har en backup af sine telefonnumre?) Mit nye nummer, hvis man ringer eller skriver fra DK er (0063) 9393 5880 48   eventuelt  skal “0063” byttes ud med +63. 

Anyway, back to business - vi skal finde ud af hvad vi vil på øen. Vores grund står tom, (seende bort fra en kæmpe bunke mursten) og et eller andet skal der ske. Et businesssymposion (muligvis et nyt ord) afdækkede at vi stadig efter respektive juleferier så forskelligt på hvad der ville være mest lukrativt. Vi vil helst bygge værelser, mens vores partnere hellere vil bygge en bar. Der er vist et meget dækkende ordsprog om antallet af kokke, men vi håber vi kan nå til enighed. Hvorom alt, det har taget næsten to måneder at nå hertil, så skal det tage et par uger til, så gør det det. Det koster heldigvis ikke alverden at bo her, og vejret, udsigten og omgivelserne kan vi ikke tillade os at klage over. 

- Søren