Det var iøvrigt bemærkningsværdigt at se en landsdækkende avis her, hvis forsidestof ikke handlede om bål, brand, død og ødelæggelse. ...Det kom først på side 3.
Når jeg indleder dagens afsnit med et notits om toiletter, er det fordi det her fylder på en måde, det aldrig har under hjemlige himmelstrøg. At gå på toilettet derhjemme er sjældent så spændende, at det er værd at dele med andre. Man har vel pli. Her er det måske endnu ikke blevet en rygradsmanøvre og latrinære forhold samt oplevelser diskuteres gerne umiddelbart efter endt besøg.
Min tidligere arbejdsplads lærte mig agtpågivenhed på toilettet. Før jeg arbejdede der, var toilettet en lise, et fristed, ja nærmest en oase, hvor man udover at forrette sin nødtørft, kunne købe sig fred i 4-5 minutter. Denne illusion blev med ét knust en dag en kollega mente at en låst toiletdør kun var en af hverdagens små udfordringer der skulle overvindes med en A-nøgle. 1-2-3 og døren var låst op! Indenfor bredte panikken sig, for lyden af nøgle i lås kunne ingenlunde mistolkes. Min erindring står klar- jeg begyndte at betvivle min evne til at multi-taske. Her skulle der både råbes, stemmes en fod mod døren samt hives op i benbeklædning på een gang. En gutteral lyd banede sig ud gennem min hals og skræmte kollegaen fra at åbne døren helt. Det lykkedes mig at multitaske, som kvinder har ry for at kunne. Den tese betragter jeg i øvrigt hermed som bevist. Umiddelbart efter var jeg lettet, men som tiden er gået har jeg indset, at denne oplevelse måske har sat sine spor. Toilettet er ikke mere en afslappende stund, men en til tider stressende oplevelse hvor sanserne er stærkt skærpede. Jeg er på vagt!
Ovenstående skal sættes i forbindelse til den dykkertur vi var på forleden. Foregående aftens udskejelser havde sat sine spor, men heldigvis havde båden et lille marinetoilet som dog manglede en lås. Jeg bemærkede at der var stemmer umiddelbart udenfor døren og stemte af samme grund den ene fod mod. Desværre opdagede jeg først da jeg havde forrettet min nødtørft, at der ingen toiletpapir var. Ulykken viste for alvor sit omfang da jeg opdagede at der heller ikke var noget vand i hanen. Fanden og sgu! Efter en kort desperat søgen i det 1kvm store rum fandt jeg en spand der vel rummede en halv liter vand. Nok til at blive vasket, men ikke nok til at skylle ud! Jeg hældte resten i kummen i den tro, at det nok kunne tage lidt af miseren. Ak! Der måtte en toiletbørste til, hvilken jeg efter lidt søgen fandt i den knastørre cisterne. Den havde et lidt underfundigt udseende, men jeg fortalte mig selv at det velsagtens var mange års slid der havde formet den sådan. Ihvertfald var der ikke mange hår tilbage, men jeg børstede ihærdigt alligevel. Desværre gjorde dét det faktisk endnu værre, så jeg opgav mit foretagende. Stak toiletbørsten tilbage i cisternen hvor jeg havde fundet den og opdagede nu til min gru, at selvsamme sted blev brugt til opbevaring af kaptajnens tandbørste, vaskeklud m.m! Med ét slog det mig, at jeg havde brugt kaptajnens badebørste til at forsøge at rengøre hans toilet! ...Det kan desværre ikke udelukkes - ihvertfald forklarer det dens bemærkelsesværdigt anderledes placering og udseende.
Udenfor stod der tre mænd i kø. Jeg trådte ud af toilettet og prøver at lukke skydedøren bag mig. Da var det, at der ligesom udspilledes en krig på blikke. Jeg kunne tydeligt læse at han skulle derind, hvad bekræftedes af hans tag i håndtaget. Jeg prøvede med et blik og endnu et skub i døren at få ham til at forstå - at han burde vente lidt med at gå derind. Sådan fortsatte vi et par gange frem og tilbage, indtil jeg slukøret trak mig tilbage, flov over den rorschacktegning jeg havde efterladt til ham.
Efterfølgende har jeg tænkt lidt over hvem der egentlig vandt den krig mellem os- jeg tror det var uafgjort. Den store taber blev vist kaptajnen...
Tak skæbne det ikke skete i Singapore!
-Helle
P.S. Billederne er hhv. mee laksa, den nudelsuppe vi plejer at spise til morgenmad; Et par velmente, men utraditionelle råd fra Borneo Post til de der forsøger at holde op med at ryge (hvem skulle have troet man burde gå mere i bad og fæstne lid til Gud?); Samt den åndsvage tegning Søren har lavet mens jeg har skrevet dette... Min iskaffe er for god til at dele.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar