Frivilligt arbejde og en Janet Jackson

Jeg har, i 14 dage, haft glaeden af at undervise paa den lokale skole. Det har paa een og samme tid vaeret en spaendende og dybt frustrerende oplevelse.
Jeg skal ikke kede nogen ved her at gaa i dybden med lange og traege fortaellinger om undervisningen, klassemiljoe, kulturforskelle osv. Det der til gengaeld har vaeret spaendende paa skolen er kommunikationen, eller boer jeg skrive manglen paa samme.
Der er 7 laerere ansat paa skolen udover skoleinspektoeren - heraf er 2 engelsklaerere. Men ingen af disse er i stand til at foere en samtale paa engelsk - det har forvoldt en del problemer.
Men jeg vaelger nu at dvaele ved skoleinspektoeren, isaer fordi forventningerne til en saadan er lidt ekstaordinaere i forhold til det oevrige personale.
Jeg fik et godt indtryk af ham - soed, venlig og imodekommende, men kort inde i vores foerste samtale indser jeg, at han ikke har forstaaet et ord af hvad jeg har sagt. Ikke fordi han giver udtryk for dette, for han sidder hoefligt og nikker og svarer "Yeeess yeeess" til at hvad jeg siger. Men jeg kan pludselig se vildskaben i hans oejne og pludselig bryder fanden loes. Alt personalet bliver tilkaldt, de snakker sammen indbyrdes hoejere og hoejere og en af laererne loeber pludselig afsted. Han kommer hurtigt tilbage med en dreng fra 1. klasse der tydeligvis mestrer engelsk. Laererne spredes igen og kan fortsaette det arbejde de havde gang i foer polemikken og jeg starte forfra - nu med tolk.
Aftalen blev, at jeg skulle komme hver dag mellem 13 og 15 og undervise en ny klasse hver dag.
Jeg gik hjem og forberedte mig til undervisningen ud fra det materiale jeg havde med og fandt det noedvendigt at tage kopier, saa eleverne selv kunne arbejde med opgaverne. Jeg havde set at der fandtes en kopimaskine paa stedet, saa jeg satte min lid til, at jeg kunne udfoere den rent praktiske del af forberedelsen der.
Mandag morgen moeder jeg spaendt op og skal bare lige have taget et par kopier inden undervisningen starter. Jeg gaar hen til maskinen og ser straks inspektoeren fare op af sin stol, som en trold af en aeske, og styrte hen at tage papirerne ud af min haand, "maaske for at goere arbejdet for mig" - taenker jeg . Han kigger papirerne grundigt igennem og jeg spoerger ham hoefligt, om jeg maa tage nogle kopier. Han nikker lige saa hoefligt og siger "Yeess yess" men intet sker - han staar bare og kigger paa maskinen. Jeg begynder selv at kigge paa maskinen og ser at den ikke er taendt - alt imens jeg ud af oejenkrogen spotter, at han er paa vej ind paa sit kontor med papirerne der skal tages kopier af. Gaar efter ham og spoerger om han vil tage kopierne og han svarer igen "yeesss yesss " alt imens han ryster paa hovedet og haanden og peger hen paa maskinen. Det slaar mig saa, at maskinen muligvis ikke virker og spoerger om det er problemet og her ramte jeg saa plet, for udover hans verbale svar "yeeesss" smiler han over hele hovedet og bukker og nejer. Han understreger, som afslutningen paa denne lille samtale, at maskinenen er i stykker, ved at gaa hen og klappe den et par gange, kigge undersoegende paa den og saa lige tilfoeje et enkelt "Yeeessss".
Et par dage senere moeder jeg op, svedig og slaebende paa en masse frugter og groentsager til undervisningsbrug. Jeg spotter med det samme at noget er galt, idet alle eleverne er linet op i skolegaarden. Skoleinspektoeren ser mig ankomme og jeg kan igen se panikken i hans oejne. De andre laerere bliver igen hidkaldt for at hjaelpe ham i den praekaere situation og eleven fra foerste klasse staar der kort efter, klar til at tolke for ham. Han fortaeller, alt imens inspektoeren nikker og smiler og siger "Yeesss", at der ingen undervisning finder sted denne og naeste dag, da alle eleverne her skal vaere spejdere.
Den sidste dag jeg underviser paa skolen, hoerer jeg dog ham udfolde sine sprogkundskaber en smule mere end jeg tidligere har hoert. Jeg underviser denne dag en femte klasse i engelsk og denne er i fuld gang med et rollespil, da han dukker op i klassevaerelset for at overvaere hvad vi laver. Jeg har i dagens anledning skrevet alle replikker ned paa tavlen, samt navnet paa de frugter og groentsager vi laver rollespil omkring. Derudover havde jeg lagt stor vaegt paa elevernes korrekte udtale af ordene samt paa en-og flertalsendelser.
2 elever staar ved tavlen og viser rollespillet, der skal forestille at foregaa i en groenthandel, da inspektoeren bryder ind " Aaii wouuu laaajjj too paajappel piiis"("I would like two pineapples, please" for en god ordens skyld) Eleverne afbryder nu rollespillet og staar nu helt tavse indtil han beder dem gentage efter ham. Eleverne er utroligt autoritetstro her og i saerdeleshed overfor den mandlige inspektoer - hvad betyder jeg intet kan stille op. Eleverne kaster alt hvad de i den forgangne time har laert over skulderen og gentager hojt og flot efter ham"Aaiii wouu laaii....". Jeg kan kun begrave hovedet mellem haenderne og vente paa han er faerdig. Men han slipper ikke bare saadan sit tag i eleverne. De to elever gaar i gang igen - nu paa deres inspektoers engelsk og atter engang afbryder han, denne gang for for at bede dem om at stave til paaajjappels. Nu var baegeret fyldt og jeg maatte bryde ind. Tanken om at al dagens undervisning paa faa minutter blev fuldstaendigt undermineret, fik mig til at rette boernenes udtale igen i hans paahoer. Det fik ham ret hurtigt ud af klasselokalet, da han ret hurtigt indsaa, at han var ved at tabe ansigt. Godtnok ikke et saerligt aedelt traek, men hvad fanden goer man?!
Det var saa mit foerste moede med det thailandske skolesystem og noeglepersoner her - kan ikke vente med at komme i gang igen.

Det at jeg ikke skal arbejde paa skolen mere har selvfoelgelig gjort at der kan tilbringes noget mere tid ved stranden. Soeren havde en fridag for et par dage siden og vi tog til stranden for at fridykke. Vi har ikke selv udstyr saa dette maatte lejes ved et dykkerresort. Vi har gjort dette foer og vaelger den dykkerbutik hvor vi kender flest, da vi begge har taget kursus her.
Det gik fantastisk med at dykke lige bortset fra mine finner - jeg havde faaet et par der var en anelse for smaa, hvad gjorde at jeg fik en krampe.
Vi afbryder dykningen og svoemmer ind mod land saa jeg kan faa et par andre. Vi naar tilfaeldigvis ind til kysten paa det tidspunkt dagens andet hold dykkere goer klar til at komme i vandet. Jeg gaar op mod det skur, hvor dykkerudstyret ligger gemt og moeder undervejs mange jeg enten kender eller har set foer - ihvertfald hilser alle og kigger ned af mig. Den sidste jeg her moeder, er en instruktoer jeg aldrig helt har kunnet lide og ganske sikkert vise versa, men i dag hilser han paa mig. Jeg taenker at jeg nok straaler af overskud og hilser lidt overglad igen. Hans naeste traek faar saa mit hjerte til at staa stille et oejeblik, for han roemmer sig og siger stille mit navn, mens han diskret peger paa mit ene bryst. Jeg tror alle kender det; Man ved hvad tegnet og grimassen betyder, som regelt er det en aaben lynlaas, hvis man er mand. Er man kvinde er man bloedt igennem, har et stykke toiletpapir haengende fra buksekanten eller noget noget andet ufikst. Fuld af aengstelse ser jeg ned paa brystet. Det hoejre har valgt at trodse tyngdekraftet, og brystvorten stutter flot ovenud af bikinien! Saa meget for hans anerkendelse - nu kan jeg ikke laengere kigge paa ham. Og "vi" vaelger nok ogsaa en anden dykkerbutik de naste par gange vi skal ud og snorkle!

- Helle