Oen, som i forvejen virker ramt af lavsaeson, er nu i fuldmaanens vold. Nabooeen, Koh Phangan, er beroemt og berygtet for de vilde full moon parties der holdes der; Det maerkes tydeligt, at en del turister har valgt at tage dertil. Her paa Koh Tao forsoeger en del barer og restauranter at afholde egne full moon parties. Er de heldige, sidder der tre-fire kunder. Noget tam fest, maa man vel sige. Naa, vi var til en fuldmaane fest paa Phangan sidst vi var i Thailand. Det var da meget sjovt, pa en drik-hjernen-ud, og rag usansende rundt blandt andre ligesaa dumme turister, som ligesaa godt have taget til Ibiza. Vi er nok blevet for gamle til den slags, hvilket paa sin vis er helt ok, om ikke andet, saa er det i alt fald godt for mit levertal.
I gaar skulle jeg have vaeret ude at dykke, paa et genopfriskningdyk, for lige at se om jeg nu stadig havde styr paa teorien osv. Men soen (bemaerk, det er med oe, ikke oe.) var lidt for livlig, mente instruktoeren, saa i stedet for lejede vi os ind paa en svimmingpool, paa et luksusresort. Det kan nok vaere der blev gloet, da vi troppede op fire mand staerk med iltflasker, vaegtbaelter, vaaddraget og alskens andet grej. Og da vi foerst sprang i havde vi alles opmaerksomhed. Naa, I kan nok forestille jer, at jeg kan lave et, skal vi sige velvoksent, plask med min sarte ballerinastatur. Iklaedt vaegtbaelter, svoemmefoedder, tank, oppustelig vest m.m. saa var det et himmelsk plask. Der var ikke et oeje toert paa de, der sad omkring poolen. Desvaerre heller ikke meget toej, eller bestilt mad for den sags skyld.. Naa, men hva' pokker, under vand kan man jo ikke hoere hvad der bliver raabt over vande, men det var temmelig farverigt, tror jeg.
I dag havde jeg fornoejelsen, at bekraefte overfor Helle, at det godtnok er maanens tiltraekning der skaber tidevand. Jeg kunne ogsaa afvise, at det kunne betale sig at gaa om paa den anden side af oen, for at se om tidevandet skulle vaere et andet der. Men soed, det er hun.
Naa, jeg er ogsaa et aandsvagt spetakel. I dag laa Helle paa stranden, og jeg var ude at vandre en tur. Da jeg kom hjem stod der en fremmed mand i vores lejlighed! Uforstaaende stod jeg og stirrede paa ham, mens han talte med en paa badevaerelset. Hvem var han? Bagte han paa min kaereste, var det et indbrud, hvor var Helle og hvorfor fanden talte han tysk til hende? Pludselig hoerte han mig, eller maaske maerkede han at doeren var gaaet op - i alt fald vender han sig om med vilde oejne og kigger paa mig. Fight or flee?! Skal jeg give ham et par paa kassen? Naa, besindig som jeg jo er, spoerger jeg, hoejt og anklagende som man gerne taler, naar man ved man har retten paa sin side:"Who the hell are you, and what are you doing here?" Saa svarer han mig, paa lidt gebrokkent engelsk, lidt bange, men nok mest forundret... "Jamen, her bor jeg." Jeg foelte mig en lille smule dum, da jeg lukkede doeren til nr. 93 og gik over til mig selv i 95. Det er helt uansvarligt at skilte paa saadan en maade at man kan tage fejl. Jeg klager til receptionen goer jeg!
- Soeren, lidt roedkindet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar