Endelig ankommet til Bangkok. På plussiden fik vi gode pladser i flyet, masser af benplads, men naboer med en skrigende møgunge. Flyet var i øvrigt god fyldt med danske og europæiske sugardaddies med tatoveringer på hænderne og guldøreringe. Søvn fik vi ikke meget af, men til gengæld diverterede China Airways med nogle film som med lidt god vilje var middelmådige. Jul med Familien Kranks kan ikke anbefales.
Klokken er 22 lokal tid. Vi har lige været ude og spise på en fortovsrestaurant. Det er fantastisk som intet sover i Bangkok, trafikken nu ligner trafikken i morges, men det var et superdejligt måltid til ingen penge, indtaget godt smadret og i dieselos med larm fra en byggeplads og en firesporet hovedvej, lige ved siden af. Jeg bestilte en suppe, i den engelske menu stod der at den var hot.. Kraftedme! #"¤!! Der var skiver af chilimarineret peberrod i! Tårer, sved og måske også lymfesaft drev fra mig i én strid strøm. En nærdødsoplevelse. Jesper, hvis du tror du laver kraftedme-suppe, så tro om igen! Nå, men vi er i live, sågar i god behold og her er dælme varmt - og det er ikke bare suppens skyld.
- Søren
tirsdag, december 06, 2005
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar