Balloner, flæskesteg, kilowatt og valgkamp

Forleden var vi til børnefødselsdag. Beds, én af de lokale dykkerguider, og iøvrigt en vældig sød fyr, havde inviteret os til barnets første fødselsdag. Vi vidste naturligvis ikke hvordan den slags foregik, hvad vi skulle tage med, om der forventedes en gave osv. Vi forhørte os omkring for ikke at begå en brøler, og fik enstemmigt at vide, at det var en fortrinlig gave at medbringe en kasse øl til festen. Som sagt så gjort.

Og så var der balloner, øl og flæskesteg!

Om filippinske skikke skal siges, at der er store forskelle mellem den kultur der hører til dansk selskabelighed, og filippinsk ditto. I Danmark er det som bekendt god tone at komme til tiden og iøvrigt huske at takke for en god fest inden man går. (Det sidste har jeg kun én gang sprunget over, og kun fordi jeg var noget så skæv og værten helst ikke skulle finde ud af det... - men det er en anden historie) Her kommer man når man vil, også selvom man ikke er inviteret! Har de råd til at holde fest, har de også råd til at mætte mig synes ræsonnementet at være. Man dropper ind og fylder maven; Kan man se sit snit til det, fylder man også lommerne inden man går. Der spises hurtigt (i forhold til i DK altså, hvor der nemt går mange timer ved bordet,) og når man har spist, så smutter man igen (typisk uden at sige farvel) - hvis man altså ikke bliver for at drikke sig fuld. Og så høres der musik eller synges karaoke for fuld udblæsning (fra et lejet kæmpeanlæg), så alle kan høre man holder fest.

Her er larm lig festivitas og (økonomisk) overskud. Det er ganske sjovt egentlig, når nu stilhed i vesten som bekendt er en luksus man køber sig til, tager fri for at få eller rejser væk for at finde. I forlængelse heraf ser vi med nogen skepsis frem til at strømmen kobles til om to uger. Det lille kraftværk på øen er langt om længe opført, elmasterne er rejst og nu ser alle de lokale frem til at få strøm fra central hold, og ikke længere fra naboens osende generator. (Når den virker og han iøvrigt har råd til benzin.) Strømmen skulle dog efter sikre forlydende blive så dyr, at de lokale formentlig vil klippe ledningerne, når de har fået den første regning. Den første måned bliver dog højlydt - stereo, karaoke og discolys over alt, hele tiden! Det ser vi meget frem til. Vi elsker nemlig karaoke, især tidligt om morgenen.

Vores rejseplan lige nu er at rejse til Vietnam d.14 december og der rejse fra nord mod syd, krydse ind i det sydlige Laos omkring nytår og rejse op gennem Laos til Vientiane og gense rejsevenner og gamle kollegaer en uge eller to. Midt i januar flyver vi så fra Bangkok tilbage til Filippinerne, og skal så for alvor i gang med vores projekt her. Sven og Fabienne, vores forretningspartnere, holder styr på byggeriet (7-9-13) mens vi er væk. Hvor meget der i praksis kan laves er dog tvivlsomt, for det regner næsten dagligt i december. Også derfor ser vi frem til at se noget andet i et par uger.

Det kommende år bliver altså på mange måder interessant, men én af de ting som helt sikkert bliver morsomt at følge med i, er præsidentvalget på Filippinerne. Det er forbløffende så fint parlamentarisme går hånd i hånd med bilbomber, skydevåben, cyanid og alskens andre modbydeligheder. Bogen med beskidte tricks er ikke læst af ambitiøse præsidentkandidater, den er skrevet af dem! Her ses sabelraslen som spild af tid, når man kan trækkes blankt og hugge hoveder af oppositionen! Get the point? - At kalde præsidentkandidater for risikovillige og ambitiøse er som at kalde piratfisk for småsultne. Det skal med andre nok blive spændende... - I forlængelse heraf er det måske passende at indskyde, at bekymrede forældre hjemme kan tage det ganske roligt. Det kan tænkes at TV-nyheder herfra vil male et billede af et voldsomt land, men så længe vi ingen politiske ambitioner nærer, er der næppe nogen der vil spilde kugler på os.



- Søren, som forleden havde sit længste dyk nogensinde - to stive timer i streg! Så har man edderbankeme rynkede fingre skal jeg love for!