Koh tao, Soeren goes metrosexual, gennem trappen og Helle skal laere at dykke (igen)

Efter et par dage i Chumpon har vi endelig trukket ploekkerne op og har taget hurtigfaergen til Koh-tao. (Koh, - thai for oe) Koh Tao er den oe, vi brugte en del tid paa sidst vi var i Thailand, men en del har forandret sig. Turismen er steget, temmelig kraftigt endda - men her er alligevel til at holde ud at vaere. Der bygges overalt, da december er low season i den her region i Thailand. Vi kom hertil paa den foerste solskinsdag siden midt i oktober, vi vaelger at tage det som et varsel, eller et tegn, som det vist hedder hvis det er positivt.

Mine taeer var i en soergelig forfatning, (billede kan fremsendes paa anmodning, men af hensyn til svage sjaele saetter vi det ikke paa siden,) og da der et par steder faldbydes pedicures, valgte jeg, ogsaa af hensyn til husfreden, at faa en saadan. Det var naturligvis et kodak-moment for Helle, som tog billede efter billede af den proces, der forvandlede hendes kaelne gorilla til en slimet italiensk gigolo. Jeg savner ikke mine kloer, men min mandighed har lidt et slemt knaek. Med lidt held faar jeg vristet kameraet fra hende, og faar oedelagt beviserne, foerend hun kan poste dem.

Vi har indlogeret os paa Ban's Diving Resort, et stort bungalow-kompleks, hotel og dykkersted i et. Der har vi fundet et ret beskedent vaerelse, til en meget rimelig oe-pris. Alt her er dyrere end paa fastlandet med en faktor 2-3 stykker. Vi har koebt vaerelset for en hel maaned, saa vi kan faktisk pakke rygsaekken helt ud (endskoent vi endnu ikke har gjort det.) Vores tanker er at vi her paa oen skal dykke og bare flade helt ud. (Det har laerere ogsaa brug for, Jens!)

Helle skal op paa hesten igen, forstaaet paa den maaede, at sidst vi dykkede sammen i Aegypten, havde vi en ret forfaerdelig instuktoer, som pressede alt alt for meget. Paa Ban's har vi vistnok fundet en brazilianer, Fernando, som udover en ret veludviklet humor ogsaa lader til at have stor forstaaelse og taalmodighed. Hvor stor, tror jeg han forstod, da jeg, saadan lidt forsigtigt, spurgte om det var muligt at tage nogle dele af begynderkurset igen igen og saa nok en gang... Jeg vil bare saa skide gerne dykke med Helle!

Selv skal jeg tage en masse fundives, som er en slags frie dyk, uden et egentligt formaal andet end at hygge mig. Naar jeg synes jeg er kommet i min dykkerform igen, og igen foeler mig helt hjemme under vand, saa vil jeg tage et certifikat som rescue diver, redningsdykker. Det tager et par dage og er, saa vidt jeg forstaar et vaerre slaeb! Hvis man har proevet at kravle op af en svimmingpool, saa ved man, at man er gumpetung, naar man kravler op ad stigen, men i det her kursus, skal man have sit grej med (30 kg) plus en anden (bevistloes) person. Jeg skal til at loefte noget mere jern, tror jeg...

I aften tog jeg er helt saerligt fundive, durk gennem trappen op til den bevaertning, vi noed et par oel paa. Jeg maerkede godtnok at braedderne svejede og bukkede ledt under mig paa vej op, men paa vej ned og hjem taenkte jeg ikke over det, og satte min fod midt paa braeddet, for med et faelt brag at ryge lige igennem! I mit fald ragede jeg, som en saerlig stuntbonus, et stort skilt med mig ned, og jeg raabte vist nok et par udvalgte gloser, mens verden igen vendte sig rigtigt for mig. Besaetningen, pardon, betjeningen var dog ikke bekymret over mit massive haervaerk mod deres etablissement, men spurgte, fuld af bekymring, om jeg var allright, sir. Jeg kan godt li' at blive kaldt sir. Det er en slags plaster paa saaret I guess.

- Soeren, stadig i live, lige akkurat.